Unge i alderen 15-25 år får nu muligheden for at gå med på en særlig vandretur sammen med kunstner Camilla Berner. Turen giver deltagerne inspiration til at opleve naturen på nye måder og efterfølgende tale sammen med en anden ung om de oplevelser og følelser, naturen kan vække undervejs.
På ruten, som er cirka 5 kilometer lang, deltager to unge ad gangen med kunstneren, og det er muligt at tilmelde sig enten alene eller sammen med en ven. Undervejs gennemføres små inspirationsøvelser i stilhed, og det samlede forløb varer cirka to timer. Efter vandringen samles deltagerne til en snak om oplevelserne, og som afslutning udarbejdes en personlig invitation til en ny vandring, som kan gives videre til en ven, et familiemedlem eller andre.
Vandringerne finder sted torsdag den 21. maj, fredag den 22. maj, tirsdag den 9. juni eller onsdag den 10. juni 2026 med start og slut ved Gudenåens og Skjernåens Kilder, p-plads Vandskellet. En del af forløbet dokumenteres med lyd og billeder, og materialet deles kun efter aftale med deltagerne.
For tilmelding og yderligere information kan der rettes henvendelse til Camilla Jørgensen, projektleder ved Teknik & Miljø, Vejle Kommune, på camjo@vejle.dk eller telefon 23 64 87 04.
https://www.vejle.dk/da/nyheder/vi-soeger-unge-til-en-anderledes-tur-paa-haervejen/