Oplev sjov og lærerig genbrugsjagt for hele familien hos RessourceCenter Vejle

Foto: Vejle Kommune.
dato

Operation genbrug inviterer familier, skoleklasser og institutioner til sjov og lærerig oplevelse om affald, genbrug og ressourcer hos RessourceCenter Vejle.

Operation genbrug er udviklet i samarbejde med Dystopia og er bygget op som en oplevelse, hvor deltagerne sammen skal løse opgaver og finde spor i et hjemligt miljø. Undervejs stifter de bekendtskab med fakta, genstande og udfordringer, der sætter fokus på forbrug, genbrug og affald på en nærværende og engagerende måde.

Tilbuddet henvender sig blandt andet til familier, skoleklasser, institutioner og fritidsordninger. Oplevelsen er gratis og kræver ikke forhåndsviden, men lægger vægt på, at deltagerne bruger deres nysgerrighed, logisk tænkning og samarbejde for at løse opgaverne.

Det nye tilbud har til formål at gøre det lettere og mere spændende at lære om affald og ressourcer. Med Operation genbrug får RessourceCenter Vejle en formidlingsoplevelse, der engagerer og giver stof til eftertanke, og som bringer viden tættere på både børn og voksne.

Operation genbrug bliver en del af RessourceCenter Vejles formidlingstilbud og kan bruges både som en fritidsoplevelse og som en del af undervisning og læringsforløb.

Booking kan foretages via www.vejle.dk/escape.

https://www.vejle.dk/da/nyheder/nyt-escape-room-skal-goere-os-klogere-paa-ressourcer-genbrug-og-ansvarligt-forbrug/

Kilde: Vejle Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler