For et år siden blev det officielt udmeldt at asylcentret der er beliggende i Sandvad skulle lukke. Årsagen til dette var, at der simpelthen ikke var et stort nok antal asylansøgere på daværende tidspunkt til at centret kunne holde åbent.
Det har dog sidenhen, i forbindelse med Corona pandemien, ageret som et karantæne center for de asylansøgere der var blevet smittet med Corona.
Nu ser det til gengæld ud til at asylcentret igen skal være åbent for asylansøgere.
Forskellen fra dengang til nu, vil dog være at der denne gang kun kommer til at blive plads til asylansøgere med særlige behov.
Centret vil være derfor også have personale tilknyttet alle døgnets 24 timer, da man forventer at beboerne vil have større behov for hjælp.
Før at Sandvad centret kan informere sine beboere omkring den nye åbning, samt de ændringer der kommer til at være, skal udlændingestyrelsen have meldt noget mere officielt ud først.
Ikke kriminelle
Når man snakker om asylansøgere med særlige behov, er det ikke ensbetydende med at de er kriminelle.
Her er der derimod tale om mennesker, som af ukendte årsager bare har brug for ekstra hjælp i den ene eller anden forstand.
Asylcentret forventer, at de første nye beboere fra Nordjylland vil komme i November måned.
Men på grund at den pludselige genåbning af centret, samt ændring i hvilke asylansøgere der fremover skal bo der, står Sandvad nu og mangler arbejdskraft.
Her er det blandt andet pædagoger med specialer der er efterspurgte.