Vil du være med til at udvikle og teste en fælles europæisk model for implementering af fælles beslutningstagning? Så er du måske vores nye projektleder i Center for Fælles Beslutningstagning, Region Syddanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I et fælles ambitiøst projekt mellem det tyske Nationales Kompetenzzentrum SDM og Center for Fælles Beslutningstagning har vi brug for en projektleder, som vil være den drivende kraft i projektets fremdrift og succes.

Til en treårig tidsbegrænset stilling, søger vi en kompetent medarbejder til et Interreg 6A projekt, som tilknyttes Center for Fælles Beslutningstagning, der har til huse på Vejle Sygehus. Centeret arbejder med forskning i og implementering af fælles beslutningstagning. Vi har siden 2019 samarbejdet med alle sygehusenheder i Region Syddanmark om at implementere fælles beslutningstagning, som en del af regionens vision om at sætte patienten først. Vi arbejder ud fra en fælles regional implementeringsmodel.
Det aktuelle projekt, DAILY SDM, er et EU-støttet, dansk-tysk samarbejdsprojekt om udvikling af en best-practice model inden for fælles beslutningstagning på sygehuse i Danmark og Tyskland.

Arbejdsfeltet
Opgaverne bliver mange og forskelligartede og skal alle udføres på højt niveau. Du vil være projektets ansigt udadtil, og skal, sammen med din co-lead på projektet, samarbejde med vores tyske samarbejdspartnere udarbejde et best-practice koncept inden for fælles beslutningstagning. Du bliver den bærende kraft i den overordnede koordinering og udførsel af projektet i Center for Fælles Beslutningstagning, du skal have det store forkromede overblik og formå at visualisere fremdriften for din ledelse og andre interessenter. Du skal evne at håndtere størstedelen af projektets administrative work load, såsom økonomi og afrapportering, og samtidig være aktiv i selve udførelsen af projektets milepæle og leverancer. Vi har projektpartnere i hele Danmark og i det nordlige Tyskland, og derfor må der påregnes rejsedage.

Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Opbygning af en bæredygtig projektstruktur
  • Koordination af projektet på den danske side
  • Udvælgelse, test og evaluering af eksisterende værktøjer i Danmark og Tyskland
  • Planlægning, test og evaluering af danske co-creation værktøjer og strategier, som understøtter fælles beslutningstagning
  • Planlægning, gennemførsel og evaluering af til dels binationale workshops og oplæg
  • Arbejds- og sparringsmøder i både Danmark og Tyskland
  • PR-arbejde for projektet
  • Undervisning i fælles beslutningstagning
  • Forekommende andet projekt – og implementeringsarbejde i Center for Fælles Beslutningstagning
Du bliver en del af Center for Fælles Beslutningstagning som er kendetegnet af høj faglighed, engagerede kolleger og en god omgangstone. Samtidig bliver du en del af projektteamet, som består af kolleger fra forskellige danske og tyske sygehuse.

Din baggrund og kompetencer

  • Du har erfaring med fælles beslutningstagning, og gerne kendskab til Center for Fælles Beslutningstagnings arbejde.
  • Du har erfaring med projektledelse og er vant til at håndtere og bruge processtyrings-systemer i din projektledelse.
  • Du har erfaring med alle faser af et projekt, og evne både at påtage dig ledelsen og også være den udøvende part i de konkrete projektopgaver.
  • Du skal have et godt overblik og formå at have flere bolde i luften, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • Du skal som en del af din projektlederrolle også indgå i det lokale team i centeret, der arbejder med undervisning i fælles beslutningstagning og udvikling af beslutningsstøtteværktøjer, og deltage i aktiviteter udenfor rammeren af det aktuelle projekt.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring fra lignende stillinger i sundhedsvæsenet.
  • Du skal være scenevant og have lyst og mod til at formidle og undervise i fælles beslutningstagning.
  • Det er en fordel hvis du taler tysk. Engelsk på mere end brugerniveau er en forudsætning.
Du kan selvfølgelig dokumentere relevant erhvervserfaring inden for de beskrevne felter.

Nøgleinformationer om Center for Fælles Beslutningstagning
Center for Fælles Beslutningstagning arbejder med en praktisk tilgang til fælles beslutningstagning, og vores opgave er at forske i og implementere fælles beslutningstagning. I hjertet af centeret på Vejle Sygehus er vi 14 medarbejdere, inkl. PhD studerende, som alle arbejder med fælles beslutningstagning i enten vores forskningsspor eller vores implementeringsspor, med tæt sammenhæng mellem de to spor.

For mere information se www.cffb.dk

Ansøgningsfrist, tiltrædelse og samtaler
Ansøgningsfrist den 7. august 2023 med tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale. Vi afholder
ansættelsessamtaler den 29. august 2023.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere informationer.
I perioden 3. juli til 12. juli kan Professor Karina Dahl Steffensen kontaktes på telefonnummer 21770727
I perioden 18. juli til 7. august kan Funktionsleder Karina Olling kontaktes på telefonnummer 51518696

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225905&DepartmentId=21834&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864723

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet