BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du energisk, og har du hænderne godt skruet på? Søger du samtidig en afvekslende hverdag i det fri, hvor du er med til at pleje og vedligeholde forskellige grønne udearealer?
Vi søger en kollega til vores team af viceværter til udvendigt vedligehold, som består af ni medarbejdere. I rollen bliver du en del af et godt samarbejdende team, hvor vi i fællesskab løser de forskellige opgaver. Vi har en moderne maskinpark, og vi prioriterer at have gode redskaber og maskiner til vores forskellige driftsopgaver.
Dit primære fokus er på pasning af vores grønne udendørsområder. I det daglige vil du møde direkte ind på vores boligprojekter i Trekantområdet og Midtjylland, så det er en stor fordel, hvis du er bosiddende i eller omkring Trekantområdet.
Dine primære arbejdsopgaver
- Pasning af vores grønne områder, såsom græsslåning, lugning, hækklipning mm.
- Vedligeholdelse af udearealer, herunder fejning, rengøring og lignende
- Øvrige forefaldende, praktiske opgaver
Dine kvalifikationer
- Erfaring med pasning af grønne områder
- Du arbejder selvstændigt, grundigt og omhyggeligt
- Du er fleksibel, omstillingsparat og mødestabil
- Sprøjtecertifikat og BE kørekort er en fordel
Vi tilbyder
- En alsidig hverdag med et miks af samarbejde og selvstændige opgaver
- Et team af kompetente og humørfyldte kolleger
- Firmabil
- Tiltrædelse snarest, men vi venter gerne på den rette
Interesseret i jobbet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Torben Ejsing på tlf. 54 55 40 10.
Send os en kort ansøgning samt dit CV snarest muligt via linket herunder. Vi holder samtaler løbende og besætter stillingen, så snart vi har fundet den rette.
Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.
Velkommen til Birch Ejendomme
I Birch Ejendomme vil vi være med til at præge fremtidens byggeri i en mere bæredygtig retning. Birch Ejendomme blev stiftet i 2010, og vi er i dag blandt landets førende udviklere af lejeboliger i form af rækkehuse og etagebyggeri på tværs af Danmark.
I Birch Ejendomme har vi samlet hele værdikæden under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og Facility Management. Vi er 240 medarbejdere, som alle bidrager til Birch Ejendommes udvikling – uanset om det er på byggepladsen eller på vores kontorer i Silkeborg og Roskilde. Kendetegnende for os er en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på at have det sjovt sammen, både i det daglige men også til vores sociale arrangementer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Birch Byg Holding A/S, Sortenborgvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5101&JobNoticeId=215
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875512