BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogisk og administrativ stærk leder, der kan varetage ledelse af vores udskolingsafdeling
Kan du gå forrest i at udvikle stærke, forpligtende læringsfællesskaber, og kan du skabe følgeskab til det professionelle samarbejde om kerneopgaven, så har vi en spændende lederstilling til dig.
Om jobbet
Som viceskoleleder har du tjek på de administrative opgaver i forbindelse med skoleårets planlægning; skemaer, opgaveoversigter mm. Samtidig er du tæt på medarbejdere og elever i udskolingen, hvor du har ansvaret for afgangsprøver, brobygning, klubben mm.
Du er tæt på i den pædagogiske praksis, hvor du udøver pædagogisk ledelse tæt på undervisningen. Du er tæt på medarbejderne, hvor du er synlig, tydelig og dialogsøgende. Det er dig, der sammen med afdelingens medarbejdere sikrer et godt samarbejde med forældrene, og koordinerer det tværprofessionelle samarbejde og indsatserne omkring eleverne, så der er god progression i alle elevers læring og trivsel.
Derudover kommer du generelt til at skulle udvikle på de inkluderende læringsfællesskaber, hvor vi arbejder med relationskompetence og udviklingen af mellemformer. Du kommer også til at skulle understøtte og videreudvikle på teamsamarbejdet som professionelle læringsfællesskaber. Du er som leder tæt på, og er med til at samle afdelingen, motivere og sætte retning.
Din profil - Vi forventer, at du
- Er læreruddannet og har erfaring fra udskoling.
- Har ledelseserfaring, gerne suppleret med lederuddannelse.
- Er pædagogisk fagligt velfunderet, kan gå forrest og skabe følgeskab.
- Er dialogsøgende, anerkendende og god til at danne relationer.
- Engageres af at gøre en forskel, og er insisterende og vedholdende i at gøre en forskel for skolens elever.
- Er samarbejdsorienteret og kan også selvstændigt gå med en opgave, afslutte og følge op.
- Er administrativ stærk, og har viden og overblik ift. skoleårets planlægning.
- Er ambitiøs, resultatorienteret og formår at prioritere opgaverne i en hverdag, der kan være hektisk.
- Vil være en del af vores ledelsesteam, hvor vi i fællesskab står på mål for beslutningerne og arbejder bevidst på, hvordan vi komplementerer hinanden, og udvikler vores ledelseskraft sammen.
- Har noget på hjerte og lyst til med glæde og energi at præge en tryg, fællesskabende og udviklende hverdag og fremtid for vores skole.
- Har interesse for teknologiforståelse og Playful Learning, og lyst til at understøtte at designdidaktik bliver implementeret i alle skolens fag.
- Vil koordinere praktik for vores lærerstuderende og samarbejdet med UCL læreruddannelsen i Jelling.
- Kan lede og udvikle vores klubtilbud for 7. – 9. årgang.
Bredagerskolen er en af Vejle Kommunes store folkeskoler og har en lang tradition for pædagogisk udvikling. Bredagerskolen samarbejder med Lærer – og Pædagoguddannelsen i Jelling, bl.a. som udviklings – og praktikskole. Vi er er en stolt skole med stærke værdier og traditioner.
- Vi tilbyder undervisning på alle klassetrin fra 0.årgang til 9. årgang, og har også én af Vejle Kommunes specialafdelinger for børn med socio-emotionelle vanskeligheder på skolen. Vi er afdelingsopdelte og har en stærk forankret teamsamarbejdsstruktur.
- Vi har gode fysiske rammer, herunder en idrætshal på skolens område.
- Vi har ca. 520 elever.
- Vi er 65 ansatte hvor hovedparten udgøres af lærere og pædagoger.
- Vi har en SFO tilknyttet til skolen, som benyttes at 160 elever.
- Vi ligger i et lokalområde med gode samarbejdsmuligheder med foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner.
- Vi er Unesco Skole og arbejder med verdensmålene.
- Vi er FABlab skole og arbejder med digital dannelse og design.
Vi tilbyder dig
- En spændende arbejdsplads på en skole med dejlige elever, kompetente medarbejdere og én af Danmarks største kulturarve og smukkeste natur lige udenfor døren.
- Muligheden for at sætte spor i udviklingen af vores skole.
- Muligheden for at påvirke fordelingen af opgaver og etablere fælles pædagogisk fundament i et forholdsvist nyt ledelsesteam. Du bliver en del af et ledelsesteam på fem, hvor vi sparrer omkring opgaverne og i fællesskab sætter retning, afstikker rammer og sikrer et professionelt fokus på kerneopgaven.
- Muligheden for at være leder for din egen afdeling, hvor du er tæt på ca. 165 elever og 18 medarbejdere.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2023.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest torsdag 21. september 2023. Det forventes, at der afholdes 1. samtalerunde mandag 25. september 2023 efter kl. 14 og 2. samtalerunde onsdag 27. september 2023 efter kl. 17.
For ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, anvendes der test, og der indhentes reference mellem 1. og 2. samtalerunde. Der anvendes cases i forbindelse med 2. samtalerunde.Har du lyst til at vide mere?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være vores kommende viceskoleleder..
Har du spørgsmål til stillingen eller skolen, vil vi gerne snakke med dig. Send en mail til skoleleder Helle Vestergaard på hevma@vejle.dk, så aftaler vi et tidspunkt, hvor du vil blive ringet op, og evt. komme på besøg.
Du kan også bruge et af de nedenstående links, hvis du ønsker at vide mere om Bredagerskolen og Vejle Kommunes skolevæsen
https://bredagerskolen.aula.dk/
https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/skole-og-uddannelse/
Uddannelse & Læring - Vejle Kommune
Attester
Vi indhenter altid børneattest og offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=87a19728)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Bredager, 7300 Jelling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=87a19728&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897890