Uddannelsesbefalingsmand til Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du stærk til at planlægge, tilrettelægge, kommunikere og bringe ting til udførelse? Har du lyst til at arbejde med skarpe indsættelser og uddannelse i et miljø med fokus på støtte til Forsvaret og det civile samfund i en organisation som rummer både ansatte, frivillige og reservepersonel i sin bemanding?

Så er du måske den nye kollega vi leder efter i forbindelse med at vi øger vores fokus på at udvikle soldaterne!

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland (HDSEJ), der er en del af Landsdelsregion Vest, har domicil i Vejle, blot 150 meter fra motor-vejsafkørsel nr. 60.

Her vil du indgå i vores team, der - for nuværende, består af 15 ansatte medarbejdere (8 militære og 7 civile) samt ca. 800 soldater; frivillige og personel af reserven.

Overordnet har vi ansvaret for uddannelsesniveauet, den operative parathed, samt indsættelsen af 9 Hjemmeværnskompagnier, fordelt på Horsens, Hedensted, Skanderborg, Billund, Vejle, Fredericia og Kolding kommuner; svarende til Sydøstjyllands politikreds. Derudover skal distriktet opstille kadrer til to kompagnier under Totalforsvarsstyrken, men alt hvad det indebærer.

Udover den ultimative opgave, der lyder på, som en del af Forsvaret, at deltage med alt personel i forsvaret af Kongeriget, yder vi i det daglige også støtte til samfundet og Forsvaret. Vi har derfor tætte samarbejdsrelationer til politiet, det øvrige forsvar og civile myndigheder.

Vores arbejde med en frivillig organisation, bestående af nogle engagerede hjemmeværnssoldater, er forbundet med en del aften- og weekendarbejde. Men som udgangspunkt har vi en 37-timers arbejdsuge, hvor optjent merarbejde som udgangspunkt søges afspadseret, så den tid du har været væk, gives igen til dig og familien.

Vores arbejdsplads er præget af en respektfuld tone og en god stemning. Vores målsætning er den, at distriktets medarbejdere skal være glade for at gå på arbejde, men vi har samtidig plads til at man kan have en dårlig dag, og have behov for støtte.

Om stillingen

Som uddannelsesbefalingsmand ved HDSEJ vil du indgå i S7 (uddannelsessektionen) som med din stilling bliver udvidet til at bestå af tre befalingsmænd; en seniorsergent som daglig leder, en oversergent og dig.

Du vil skulle understøtte soldaternes uddannelse og operative parathed på gruppe- og delingsniveauet. Det gælder inden for bevogtning og overvågning, men også inden for den lette infanterigruppes føringsvirksomhed, standarder og kampeksercits, samt den lette infanteridelings føringsvirksomhed og standarder.

Du skal, som instruktør og/eller kontrollant, bidrage til følgende:
- Funktionsuddannelse på gevær M/95-serien.
- Funktionsuddannelse på maskingevær M60E6.
- Funktionsuddannelse på panserværnsraket M/72 EC-LAW.
- Funktionsuddannelse på håndgranat M/54.
- Skydelederuddannelse på niveau 1.
- Omskoling til distriktets militære køretøjer.
- Den Militære Fysiske Træning.
- Beredskabscertificering af HJV-soldater samt evt. uddannelse mhp. INTOPS/NATOPS.
- Enhedsuddannelse af GRP- og DEL-niveau med løs og skarp.

Du vil, efter nærmere ordre, blive sagsbehandler inden for dine tildelte ansvarsområder.

Endelig skal du indgå i vagtordningen ved HDSEJ, som er en tilkaldevagt ca. hver femte uge.

Du tildeles enmandskontor, med mulighed for fjernarbejdsplads i perioder. Du får udleveret internet- og FIIN-maskine (FAP) samt tjenestemobiltelefon.

Der vil i stillingen være mulighed for at udvikle og efteruddanne dig på flere områder med henblik på din fortsatte karriere. Det kunne være inden for følgende området:
- Skydeleder 2.
- Infanterifaglærer.
- FOKUS-Samtaleleder.
- Akademiuddannelse i ledelse m.v.

Om dig

Du er oversergent, eller sergent med erfaring som mellemleder i Hæren eller Hærhjemmeværnet, således at du også fagligt er klædt på til de beskrevne opgaver.

Du er en god rollemodel, der kan inspirere og motivere gennem dit personlige eksempel. Du møder andre i øjenhøjde og behandler dem høfligt og med gensidig respekt, med formålet at udvikle god mandskabsbehandling og herigennem bidrage til disciplin, korpsånd og samarbejde. Samtidig tager du ansvar for, og bidrager aktivt til, andres og organisationens udvikling.

Du er i besiddelse af et godt humør, så også du bidrager til det gode arbejdsmiljø ved distriktet.

Du er god til at kommunikere i skrift og tale, og kan arbejde både i grupper og selvstændigt med ansvaret for dine egne sagsområ-der.

Du formår at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, som kan styrke vores netværk i, og samvirke med, det øvrige Forsvar, Sydøstjyllands Politi og øvrige samarbejdspartnere.

Du er fleksibel og omstillingsparat, da vi dels arbejder i en frivillig militær organisation og dels for en ansvarlig styrelse.

Vi skal kunne yde støtte til samfundet i en tid der er præget af konstant forandring i trusselsbilledet, herunder risiko for spionage, sabotage og terrorangreb.

Det er en fordel hvis du har operativ erfaring fra tjeneste i en stab i national og evt. udsendelse i internationale operationer eller lignende.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Vejle.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschefen, major Peter Svane på telefon 24 22 33 45 eller på mail HDSEJ-STCH@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 31. juli 2023 og ansættelsessamtaler gennemføres i uge 32/33. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRHJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDØSTJYLLAND
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland indgår som et ud af seks Hærhjemmeværnsdistrikter under Landsdelsregion Vest.
Alle medlemmer af Hærhjemmeværnet har gennemgået hjemmeværnets grunduddannelse på linje med Hærens Basisuddannelse. Opgaverne spænder vidt; fra, blandt andet, trafikregulering til overvågning, sikring og bevogtning af militære og/eller samfundsvig-tige installationer i Danmark.

Hærhjemmeværnet støtter også i forbindelse med uddannelse af soldater i hæren. Også de, som skal udsendes til internationale operationer, og ved at stille hjemmeværnssoldater til rådighed for udsendelse i internationale operationer, under forsvaret.
Derudover støtter Hærhjemmeværnet HKO i forbindelse med oprettelse af MMO såvel som FKO i forbindelse med HNS.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland, Niels Finsensvej 4, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183935&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854894

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet