BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at drive og videreudvikle netværket inden for kritisk infrastruktur i en af landets største og mest komplekse installationer, hvor sikkerhed vægtes højt? Så er du måske vores nye it-netværkskonsulent.
Hvem er vi?
Netværk og Operationel Sikkerhed består af 25 yderst kompetente medarbejdere. Teamet står for driften af netværk og perimetersikkerhed på alle regionens sygehuse, institutioner og driftscentre.
Vores kerneopgaver for at understøtte regionens overordnede mål for patienter og borgere er:
- at levere sikker og stabil drift til Region Syddanmarks mange enheder
- at bidrage til at passe bedst muligt på regionens 1,2 mio. borgeres data.
Vi søger en kollega, som kan sætte sig ind i et komplekst netværk i et stort teknologilandskab, finde sårbarheder og sammen med kollegerne finde løsninger.
Du vil indgå i et fagligt tungt miljø med kompetente kolleger, og vi forventer, at du holder dig opdateret på, hvad der rør sig inden for dit fagområde og kan omsætte det til brugbare løsninger.
Vi værdsætter en uformel tone, hvor vi også har plads til den fornødne ”værkstedshumor”.
Du arbejder struktureret og er i besiddelse af en god dømmekraft. Derudover er du i stand til at holde hovedet koldt, også i pressede situationer.
Du kan kombinere evnen til at arbejde selvstændig og være en aktiv holdspiller.
Det er vigtigt, du har lyst til at indgå aktivt og konstruktivt i alle samarbejdsrelationer og bringe dine kompetencer i spil med det formål at løfte det nuværende niveau.
Dine arbejdsopgaver
Du har muligvis erfaring fra en tilsvarende stilling, og vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved mange af nedenstående punkter:
- Flere års erfaring inden for netværksdrift i store installationer
- Cisco teknologier (fokus på ISE) gerne CCNA/CCNP
- Netværkssegmentering (gerne med erfaring i VMware NSX)
- Udarbejdelse og auditering af firewall-regler
- Erfaring med overvågning og automatisering.
Her vil du komme til at bruge tid i projekter om netværkssegmentering, håndtering af firewalls og 802.1.x. Sideløbende vil du blive involveret i drift og vedligeholdelse af netværksinstallationen i et mere generelt perspektiv.
Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Regional IT, den centrale it-drift organisation i Region Syddanmark, tæller i alt ca. 320 medarbejdere. Besøg os på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/regional-it-region-syddanmark/.
Vi arbejder med udbredt digitalisering af arbejdsgange for at øge kvaliteten og gennemsigtigheden i vores projekter. Vi lægger vægt på, at supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer. Vi tilbyder et udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.
Fordi vi ved, det gode liv ikke kun foregår på arbejdspladsen, får du et job med en fleksibilitet, der også omfatter muligheden for hjemmearbejdsordning.
Der er rigtig gode muligheder for kompetenceudvikling og løbende uddannelse efter ønske og behov, og en ledelse, der løbende giver feedback og sparring.
Regional IT er fordelt på to primære beliggenheder i henholdsvis i Kolding og Vejle samt en mindre i Odense.
Du vil få arbejdsplads i Kolding.
Yderligere informationer
Du kan finde yderligere information på Region Syddanmark: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/job-og-arbejdsforhold/regional-it-som-arbejdsplads.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Funktionschef for Netværk og Operationel Sikkerhed, Knud Nissen, knud.nissen@rsyd.dk telefon 2369 5164.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.
Din ansøgning
Ansøgningsfrist den 31. juli 2023.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 11. august 2023 og anden samtalerunde den 16. august 2023. Mellem første og anden samtalerunde vil vi evt. anvende tests.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225876&DepartmentId=21864&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862261