Pædagoger til Søndermarksskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi har vokseværk, så hvis du vil være med på holdet til at sikre den fortsatte gode udvikling, så er det præcis dig vi søger
 Om jobbet
Vi søger skolepædagoger til aldersgruppen 6-9 år og til aldersgruppen 9-12 år. Timerne er fordelt på skole og vores meget attraktive SFO for 0.-3. klasse / klub for 4.-6. klasse med ca. 50%-tid hvert sted. Arbejdstiden vil ligge inden for tidsrummet 6.30-17.00
 Om os
Søndermarksskolen er en særdeles velfungerende og attraktiv skole med ca. 550 elever fra 0. – 9. klasse og ca. 65 medarbejdere. Størstedelen af de 200 elever i indskolingen benytter SFO, ligesom ca. 60 af vores elever i 4.-6. klasse benytter vores eftermiddagsklub.
Vi er placeret naturskønt med Søndermarksskoven som nærmeste nabo og har fine faciliteter både inde og ude.

På Søndermarksskolen arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber. Vi ved, at sammen løser vi opgaven bedst – ingen professionelle må stå alene med opgaven. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne, vi ønsker at rykke dem både fagligt, socialt og dannelsesmæssigt og vi går gerne de ekstra skridt, som der nogle gange skal til for at løfte en opgave.

På Søndermarkskolen arbejder vi alle ud fra vores værdiudtryk, faglighed, trivsel, mangfoldighed. Ud over disse værdier er aktiviteterne i vores SFO og klub bygget omkring følgende fokusområder; udeaktiviteter – kreativitet - bevægelse
 Vi søger to pædagoger som

  • Har lyst til at arbejde aktivt med at styrke og udvikle fagligheden i det pædagogiske arbejde i vores SFO / klub og i skoledelen.
  • Har noget på sinde i mødet med børnene- vil noget.
  • Er optaget af intentionerne bag de pædagogiske aktiviteter også i fritidsdelen.
  • Har lyst til at arbejde med særligt fokus på elevernes trivsel, læring og relationer.
  • Vil og kan arbejde målrettet og didaktisk med handleplaner og pædagogisk udvikling, således at det pædagogfaglige perspektiv får plads både i klasserummet og i fritidstilbuddet.
  • Kan samarbejde positivt med kolleger, forældre og andre faggrupper.
  • Er nysgerrig på og kan reflektere over egen og andres praksis, så vi sammen hele tiden bliver bedre.
  • Er tålmodig og understøttende, så det enkelte barn og gruppens trivsel og udvikling er i fokus både i hverdagspædagogikken og i særligt tilrettelagte forløb.
  • Måske har du særlige interesser, som du kan bringe i spil i hverdagen på skolen og i SFO / klub.
 Vi tilbyder dig
  • Tilknytning til én klasse samt til teamet omkring årgangen.
  • Spændende pædagogstilling med gode muligheder for at sætte dit præg på videreudviklingen af vores SFO& Klub samt på det pædagogfaglige arbejde i indskolingen.
  • Dygtige, engagerede og veluddannede kollegaer, som hver dag gør sig umage for at skabe et udviklende læringsmiljø for eleverne.
  • En organisation præget af holdånd og et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har let til grin, gode samtaler og kreativitet i opgaveløsningen.
  • Engagerede og positive forældre, som vi prioriterer højt at samarbejde med.
  • En ledelse, som er til stede i hverdagen og som er åben for indfald, gode ideer og til rådighed for sparring og samtaler.
 Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der er tale om 2 faste stillinger på mellem 35 - 37 timer ugentligt med tiltrædelse senest 1. august 2023.
 Har du lyst til at vide mere om skolen og SFO
Så kan du læse mere om os på skolens hjemmeside www.soendermarksskolen-vejle.dk
Du kan også kontakte skoleleder Lone Villemoes på  tlf. 2498 9729 eller pædagogisk afdelingsleder i SFO Helle Meisner på tlf. 2084 6906.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 4. juni 2023. Vi holder samtaler den 8. juni 2023 fra kl. 14.00.
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ccda0ed9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Søndermarksvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=ccda0ed9&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835052

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet