Pædagog til Intern Skole på Fårupgaard Ungecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


På grund af en læreres ønske om at prøve kræfter i andet skoleregi, har vi fået en ledig lærerstilling.
Derfor leder vi efter dig, der er fagligt stærk og som samtidig har specialpædagogisk interesse.
 Om os
Fårupgård Ungecenter er en højt specialiseret døgninstitution for børn og unge i alderen 12-23 år med forskellige vanskeligheder af adfærdsmæssig, social og psykiatrisk karakter. Vores fysiske rammer er en gammel herregård, som er beliggende i fantastisk naturskønne omgivelser ved Fårup Sø i Jelling, samt i en stor villa i Vejle. Fårupgård består af 5 døgnafdelinger tilpasset forskellige målgrupper, samt en intern skole.
Som medarbejder bliver du en del af et stort og faglig kompetent fællesskab med dedikerede medarbejdere og ledere. Vi arbejder grundlæggende ud fra en mangfoldig forståelse af relationer og systemisk teori. Vi oplever, at målrettede indsatser på specifikke områder kan skabe målbare og synlige resultater, og anvender derfor i vid udstrækning kognitive miljø- og adfærdsterapeutiske metoder som praktiske redskaber. For at ruste dig bedst mulig til at bidrage til opgaveløsningen på niveau med de øvrige medarbejdere, vil du blive tilknyttet en mentor, som vil støtte og guide dig gennem et grundigt introforløb.
 Om jobbet i Skolen
Fårupgård Intern Skole er en fagfaglig skole, hvor vi arbejder målrettet på, at alle elever får en hel eller delvis afgangsprøve. Vi underviser i fuld fagrække i en relations-baseret ramme i små grupper af 2-10 elever. Vores arbejde bygger på en afstemt pædagogik med høj grad af anerkendelse og mentalisering, hvor såvel krav som feedback er tydeligt konkretiseret for den enkelte elev. Undervisningsopgaven kræver kompetent personale, lærere og pædagoger, som forstår at samarbejde om at skabe struktur og genkendelighed i undervisningsopgaven. Der er altid en lærer og mindst en pædagog tilstede i undervisningen af en gruppe. Som person skal du kunne stå fast over tid, sætte en tydelig ramme og holde den, være målrettet og nærværende trods afvisninger.
 Vi forventer af dig, at du

  • er pædagoguddannet
  • har interesse i at arbejde med børn og unge med svære og gennemgribende socio-emotionelle vanskeligheder
  • har en specialpædagogisk viden eller interesse herfor
  • er indstillet på et tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale
  • er mentalt robust
  • kan arbejde struktureret, grænsesættende og omsorgsfuldt
  • har et solidt fagligt fundament og evner at fortsætte med at være nysgerrig
  • vil deltage og bidrage til faglig udvikling
  • flair for skriftlig dokumentation
 Det vil være en stor fordel, at du
  • har særlige kompetencer i form af testning og arbejde omkring specifikke faglige vanskeligheder vil være en stor fordel, fx læsevejleder eller matematikvejleder
  • har kørekort til personbil
 Vi tilbyder dig
  • En pædagogstilling i et spændende miljø, der til stadighed er under forandring og udvikling
  • Arbejdsglæde i form af gode kolleger og fokus på personlig og faglig udvikling
  • Kompetence og medbestemmelse, som matcher dit faglige niveau
  • En synlig ledelse
  • Løbende supervision - hovedsageligt som sags supervision fra TCBU.
 Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. januar 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist: 30. november 23
Samtaler forventes afholdt: 5. december og 12. december 2023
Arbejdstid: Fuld tilstedeværelse i 42 uger om året med 40 t/ugentligt.
Løn: efter gældende overenskomst og principperne fra NY LØN
 Flere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fået ved at kontakte følgende:
Afdelingsleder af intern skole Ulrikke Arens ulbar@vejle.dk el. telefon 24 92 55 18

Du kan læse mere om os på www.faarupgaard.vejle.dk 
 Ansøgningsfrist
30. november 2023
 Profilanalyse
Vi kan benytte personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
 Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cf170c95)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Fårupgårdvej, 7300 Jelling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940468

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet