BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du må brænde for at kunne tænde
… En mindre gruppe børn og en pædagog fra Svalereden drager afsted i skoven. En gammel klapvogn agerer pakæsel, og er pakket til bristepunktet af alt dét, man kan få brug for, når man som de yngste børnehavebørn, tager ud for at tilberede den første brændenældesuppe i år…
Hos os er det ikke nok at være faglig stærk. Du skal have ting du brænder for og som du kan se børneperspektivet i, og dermed være sammen med børnene om. Det kan være: Udeliv - bål, dyr, planter, science, matematik, klima. Sprog - rim, remser, fortælling, drama, historiefortællinger. Bevægelse - motoriske lege, gymnastik, dans, yoga, konkurrence, massage. Musik - instrumenter, sang, rytme. Kunst - malerier, keramik, naturkunst, maling. m.m.
Om jobbet
Grangård – et godt sted at gro
Grangård præges af en høj pædagogisk faglighed, der understøttes af en personligt engageret personalegruppe. Vi involverer os både i børn, familier og kollegaer. Det gør vi ved at være nærværende og nysgerrige på hinanden. Vi tør godt spørge – også om det svære.
Vi er en dynamisk personalegruppe, der kan løse mange opgaver sammen, men ingen af os kan det hele. Derfor sætter vi pris på hinandens forskellighed og løfter i fællesskab ved at gøre brug af hinandens kompetencer. Vi har et tillidsfuldt forældresamarbejde og sætter forældrenes viden om barnet i spil, fordi vi arbejder med trivsel og udvikling for det hele barn.
I hverdagens praksis er der stor grad af personlig frihed til at løse de pædagogiske opgaver. Som pædagog på Grangård giver - og tager vi plads til pædagogiske aktiviteter, så børnene får den bedst mulige hverdag med omdrejningspunkter som genkendelighed, omsorg og alderssvarende udfordringer.
Vi arbejder med at dokumentere den pædagogiske læreplan ud fra antagelsen af at:
Pædagogik finder sted i hele institutionens åbningstid. Til det anvender vi en metode, som ikke kun tilfredsstiller lovkrav, og som ikke mindst giver stor mening for husets børn, forældre og personale.
Tiltrædelse: 1. maj 2024 eller snarest der efter.
Vi forventer af dig
- at du er uddannet pædagog og at du brænder for 0-6 årsområdet
- at du kan se dig selv som en del af Grangårds kultur.
- at du kan bidrage med nye ideer.
- at du er aktiv og brænder for noget, sammen med børnene.
- at du kan være med til at videreudvikle Grangårds pædagogiske praksis.
- at du er en engageret og ansvarlig kollega.
- at du er psykisk robust og god til at skabe relationer.
- at du kan møde inden for den daglige åbningstid fra kl. 6.30 til 16.45 (fredag kl. 16.00) samt deltage i aftenmøder.
- dygtige, ambitiøse og erfarne kolleger som arbejder ud fra et inkluderende menneskesyn.
- en personalegruppe der deler erfaringer og gerne vil videreudvikle den pædagogiske praksis.
- tid til planlægning og opfølgning af pædagogisk arbejde.
- en daginstitution som arkitektonisk og pædagogisk er Reggio Emilia inspireret.
- gode inspirerende fysiske rammer både ude og inde.
- procesorienteret arbejdsform - hvor der er plads til både spontane ideer og fordybet projektarbejde.
- Grupperum og lege- og læringsmiljøer som udvikler sig i takt med børnenes forskellige interesseområder.
- en personalegruppe med stor arbejdsglæde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Om os
På Grangård prioriterer vi pædagogisk uddannet personale. Det gør vi, fordi vi ved, pædagoger formår at skabe trygge og tilpas udfordrende rammer for børn. Det er vigtigt at børnene får de bedste muligheder for sidenhen at klare sig godt i skolen og videreudvikle sig til livsduelige samfundsborgere.
Grangård betragtes som ét hus. Husets hjerte består af Torvet, et køkken og et atelier.
Ud fra dette fællesareal vokser der tre aldersopdelte grene: Vuggestuens to grupper med i alt 25 børn, børnehavens to yngste grupper med i alt 40 børn og børnehavens ældste gruppe med i alt 25 børn.
Vi består pt. af 10 pædagoger, 7 pædagogmedhjælpere, 1 køkkenleder samt 1-2 studerende. Som pædagog på Grangård er man ansat i huset. Man er primært tilknyttet en fast børnegruppe og fungerer i teams. Der forekomme faglige- og ledelsesmæssige begrundelser for at lave personalerokering internt i huset. Noget vi alle sætter stor pris på. Det er bl.a. for at sikre stabilitet og trivsel blandt alle husets børnegrupper, samt faglig udfordring for den enkelte medarbejder.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 22. marts 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 15.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om os på www.grangaard.vejle.dk
Eller ved telefonisk kontakt til Grangård.
Attester
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4a4c9c29)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Amhøjvej, 7300 Jelling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008940