Forleden kunne man læse om hvordan der endnu engang var kommet en stor andel af nye tilflyttere af afghanere til asylcentret i Jelling. Men at være flygtet fra et krigshærget land eller, at være blevet evakueret fra et, har meget at sige om dig som person.
Hos Asylcentret i Jelling oplever Frivillighedskoordinator Dennis Werner Larsen i hvert fald en betydelig forskel hos de nye og gamle beboere. Hvis du er blevet evakueret, står du ifølge Dennis mere ressourcestærk, og har derfor bedre forudsætninger for at klare dig godt fremadrettet.
Når det så er sagt, skal der naturligvis stadig stilles krav til dem, men på en helt anden måde end hvad man hidtil har været vant til. Her handler det om at aktivere dem og dermed holde gang i deres udvikling hvad enten det er mænd eller kvinder.
Og lige præcis sidstnævnte er der rigtig mange af på asylcentret - nemlig kvinder. Her er det ifølge Dennis Werner Larsen vigtigt og absolut altafgørende, at man lærer kvinderne omkring kulturen i Danmark.
Babyschool
Af samme grund har de hos asylcentret valgt, at oprette en mødregruppe kaldet ‘babyschool’ således at kvinderne kan lærer, hvordan de på bedst mulig måde kommer til at begå sig som en børnefamilie i et land som Danmark.
De skal lære, at de med ro i maven trygt kan overlade deres børn til andre personer, samt finde ud af hvad hvilke af naturens planter der er okay og ikke okay at omgås.