Onsdag den 11. August 2021 var en stor dag for Fritidsklubben i Jelling. Her åbnede de nemlig første gang dørene, siden de flyttede i nye lokaler beliggende på Bredagerskolen.
Fritidsklubben er et gratis tilbud for til alle syvende, ottende og niende klasses eleverne, der går på Bredagerskolen i Jelling. Her kan de komme og hygge sig i tidsrummet mellem 18 og 21 med forskellige aktiviteter som klubben udbyder.
I forbindelse med at klubben er flyttet tættere på skolen, håber Lotte Vinther Nielsen, Mariann Jensen og Tugba Gökce der alle er pædagoger i klubben, da også at flere unge fremover vil benytte sig af tilbuddet og komme forbi.
På grund af gældende corona restriktioner, skal de unge dog fortsat tilmelde sig hvis de vil komme i klubben. På den måde vil de voksne hele tiden kunne holde styr på, antallet, og at de ikke bliver for mange.
Et trygt samlingssted
For at de unge skulle føle sig godt tilpas i de nye lokaler, var det vigtigt for pædagogerne at de også fik noget medindflydelse på, indretningen såvel som aktiviteterne, som klubben skulle tilbyde.
Man kunne derfor, ved åbningen af fritidsklubben, både opleve et lille caféafsnit med sliksalg, mens der i loftet rundt omkring, var hængt lyskæder op. Dette sammen med nogle kulørte lamper, skulle være med til at skabe en mere afslappet hyggelig stemning. For drengene var der derimod blevet indrettet et playstation rum med slushice maskine.