Musiklærer til Bredagerskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du en relationel og faglig kompetent lærer med hjertet på rette sted, og har du musik som linjefag, har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt miljø på Bredagerskolen
 Om jobbet
Vi søger en faglærer til vores mellemtrin og udskoling, der med godt humør og vilje til at gøre en forskel, vil bidrage til at vores elever får undervisning i verdensklasse, samtidig med at vi tager ansvar for at alle trives og dannes. Vores mellemtrin, Midgård, består af elever og lærere på 4., 5. og 6. årgang. Vores udskoling, Udgård, er tre-sporet og består af elever og lærere på 7., 8. og 9. årgang.
Der er et stærkt sammenhold i afdelingerne, hvor vi bl.a. mødes til morgensang og samlinger.
Vi har tæt samarbejde i vores teams og en afdelingsleder, der er tæt på i hverdagen.
 Vi forventer af dig, at du

  • Er læreruddannet med musik på linje.
  • Er relationsstærk, og en nærværende, varm og tydelig voksen, som eleverne kan mærke, vil dem.
  • Kan varetage musikundervisningen på mellemtrinnet, valgfagsundervisningen i udskolingen og stå for morgensang.
  • Er god til at organisere meningsfuld læring med varieret undervisning og bevægelse. Kan du arbejde med playful learning og designtænkning taler det lige ind i et af vores fokusområder.
  • Vil være med til at arbejde tæt sammen med kollegerne i teamet/ afdelingen, og bidrager med godt humør, engagement og en professionel indstilling.
  • Vil være en betydningsfuld kontaktvoksen for eleverne, fordi du forstår betydningen af et tæt samarbejde mellem skole og hjem.
  • Som person er nysgerrig og gerne vil afprøve ting og lære nyt. Derfor bruger du også de andre fagprofessionelle rundt om en elev, til at lykkes og blive klogere på, hvad der kan skabe god læring, trivsel og udvikling.
 Om os
Bredagerskolen er en af Vejle Kommunes store folkeskoler og har en lang tradition for pædagogisk udvikling. Bredagerskolen samarbejder med Lærer – og Pædagoguddannelsen i Jelling, bl.a. som udviklings – og praktikskole. Vi er er en stolt skole med stærke værdier og traditioner.
 
  • Vi tilbyder undervisning på alle klassetrin fra 0.årgang til 9. årgang, og har også én af Vejle Kommunes specialafdelinger på skolen.
  • Vi er afdelingsopdelte og har en stærk forankret teamsamarbejdsstruktur.
  • Vi har gode fysiske rammer, herunder en idrætshal på skolens område.
  • Vi har ca. 520 elever, heraf 16 elever i vores specialafdeling Alfheim.
  • Vi er ca. 65 ansatte hvor hovedparten udgøres af lærere og pædagoger.
  • Vi har en SFO tilknyttet til skolen, som benyttes at 160 elever.
  • Vi ligger i et lokalområde med gode samarbejdsmuligheder med foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner.
  • Vi er Unesco Skole og arbejder med verdensmålene.
  • Vi er FABlab skole og arbejder med digital dannelse og design.
Nogle af vores igangværende indsatsområder er udviklingen af professionelle læringsfællesskaber, relationskompetence og varieret undervisning.
 Vi tilbyder dig
  • En spændende arbejdsplads på en skole med én af Danmarks største kulturarve og smukkeste natur lige udenfor døren.
  • Du bliver en del af en stor skole med mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og arrangementer.
  • Du bliver en del af en afdeling, hvor alle kender alle, og hvor der er et tæt og forpligtende fællesskab om opgaven.
  • Du bliver en del af et professionelt fællesskab, hvor vi sætter fagligheden, værdier og dannelse højt.
 Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling, med mulighed for evt. nedsat tid. Tiltrædelse 1. december 2023 eller hurtigst muligt derefter.
 Ansøgningsfrist
Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest onsdag 15. november 2023. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
 Har du lyst til at vide mere?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor vi skal ansætte dig.
Har du spørgsmål til stillingen eller skolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ida Munch Fjeldborg på tlf. 2751 3163.

Du kan også bruge et af de nedenstående links, hvis du ønsker at vide mere om Bredagerskolen og Vejle Kommunes skolevæsen
https://bredagerskolen.aula.dk/
https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/skole-og-uddannelse/
Uddannelse & Læring - Vejle KommuneAttester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=054a917f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Bredager, 7300 Jelling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927325

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet