I Jelling by ligger der en ti hektar stor byggegrund til salg, og selvom der ellers har været flere bud på banen, har Vejle Kommune valgt at afvise dem. Byggegrunden der derfor fortsat er til salg, men denne gang til fire millioner.
For det beløb får du til gengæld ikke blot en grund med kort afstand til både centrum af Jelling, super flot natur men også det lokale lægehus.
Selve grunden kan rumme hvad der svarer til 14 parcelhuse samt 50 rækkehuse - naturligvis afhængig af størrelsen.
Selvom dette umiddelbart lyder rigtig godt, er der dog en ret essentiel del i salgsmaterialet der udelades.
Her bliver der for eksempel ikke nævnt, at naboen til den store grund viser sig at være foderfabrikken ‘European Protein’.
Lugtgener forværres
Selvom at der den seneste tid er blevet foretaget en måling, hvor alle grænseværdier viste sig at være overholdt, har teknik og miljø i Vejle Kommune fået klager.
Hele 520 klager er der alene i år kommet ind af beboere omkring fabrikken. Ser man på året før hvor der kun blev indgivet 88 klager, er det altså 430 klager mere.
Den voldsomme stigning af klager over fabrikken European Protein, skyldes primært vejrforholdene.
Det viser sig nemlig at når vinden blæser i øst, så suser ikke blot røgen men også lugten fra fabrikkens skorsten nemlig ind over byen.