BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
"Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser." - Astrid Lindgren
Vil du hjælpe vores børn med at skabe deres egne mirakler?
Om jobbet
Du vil opleve børn og unge, der oser af livsglæde og har let til smil. Et samarbejde med dedikerede og passionerede kollegaer, der brænder for at give børnene de bedste muligheder for læring og trivsel. Som læsevejleder vil du have en afgørende rolle i, at sikre børnene udvikler deres læsefærdigheder på bedst mulig vis.
Du vil være en del af en forandringsproces, hvor vi gerne vil udfordre den traditionelle måde at lave skole på, så alle vores børn og unge bliver løftet fagligt og trivselsmæssigt igennem leg og glæde.
Du skal kunne se dig selv i et miljø, hvor der er højt til loftet, hvor ledelse og medarbejdere er i tæt dialog om nye tiltag og sparring omkring kerneopgaven. Du vil være en del af skolens kerne-PLC og sammen med andre vejledere, ressourcepersoner og ledelse arbejde med skoleudvikling, data, strategier mm.
Opgaven som læsevejleder er rettet mod både vores almen- og specialafdeling. Vi tilbyder muligheden for at skabe en spændende og innovativ tilgang til læsevejledning på Vejle Midtbyskole. Du skal være med til, at udvikle og implementere nye metoder og teknologier, der kan hjælpe vores mangfoldige børnegruppe med at lære bedre og mere effektivt.
Fælles faglig forberedelse er en ramme vi har skabt til planlægning og evaluering af undervisning. På baggrund heraf skal du være med til at udvikle, støtte og deltage i læringsforløb, der er med til at løfte læseresultaterne på Vejle Midtbyskole.
Vi vil gerne tilbyde vores kommende kollega
- Tæt samarbejde med dagtilbud om børn med sproglige udfordringer.
- En skole der vægter kollektiv mestring og psykologisk tryghed højt.
- En hverdag, hvor vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab, hvor vi på en ordentlig måde udfordrer hinandens forståelser og erfaringer, så vi hele tiden kan justere vores pædagogiske og didaktiske praksis, til gavn for børnene.
- En skole med fart over feltet, hvor grin og latter er vigtigt i vores arbejdsmiljø.
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
- En ledelse der er tæt på og nysgerrige på praksis gennem fx læringssamtaler, observationsforløb mm.
- Du er uddannet lærer gerne uddannet læsevejleder, eller har anden relevant uddannelse.
- Du er systematisk, grundig og selvplanlæggende.
- Du er en inspiration for vores elever, lærere og pædagoger, og evner at motivere dem til læring.
- Du ser forældre som en vigtig ressource, er god til at samarbejde og evner at møde dem dér, hvor de er uanset baggrund og forudsætninger.
- Du kan indgå i et samarbejde med kollegaer og ledelse på en konstruktiv og åben måde. Hvor din forståelse og antagelser kan blive udfordret.
- Du er nysgerrig på egen praksis både indenfor pædagogik og didaktik.
- Du har gennemslagskraft, er tydelig og rammesættende samtidig med, at du er nærværende og giver tryghed.
- Du er reflekterende og inkluderende i dine handlinger og tanker.
- Du har en bred forståelse for forskellige læsemetoder og teknikker, og som er i stand til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov.
Er en folkeskole beliggende midt i Vejle. Skolen er fordelt på to afdelinger med både en almen- og specialafdeling. Vi er i runde tal 550 elever og 130 ansatte. Vi har en mangfoldig elevgruppe, der brænder for at læring, og en personalegruppe der glæder sig til at møde dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast fulstidsstilling med tiltrædelse 1. august 2023.
Ansøgningsfrist
Vi håber på at modtage din ansøgning som læsevejleder på Vejle Midtbyskole. Vi ser frem til at høre fra dig og til at få muligheden for, at drøfte dine kvalifikationer og erfaringer i forhold til stillingen. Hvis du brænder for at hjælpe børnene med at udvikle deres læsefærdigheder og ønsker at være en del af vores dedikerede skole, så send os din ansøgning inden ansøgningsfristen udløber.
Vi har ansøgningsfrist den 18. juni kl. 24.00 og forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 22. juni i tidsrummet kl. 12.00-16.00.
Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt skoleleder Henrik Lynggaard på tlf. 2936 1424. Du er velkommen til at komme og besøge skolen og høre nærmere om stillingen og tankerne bag den.
Attester
Vi indhenter altid børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=35edf9b0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=35edf9b0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841830