BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en relationel og faglig kompetent lærer med hjertet på rette sted, og har du mod og vilje til at gøre en forskel for vores elever, har du nu muligheden for at blive en del af et spændende fagligt miljø på Bredagerskolen.
Om jobbet
Vi søger en lærer, der brænder for matematik og natur og teknologi i indskolingen. Der er tale om et barselsvikariat.
Vi forventer af dig, at du
- Er læreruddannet.
- Er relationsstærk, og en nærværende, varm og tydelig voksen, som eleverne kan mærke, vil dem.
- Kan undervise i matematik, natur/ teknologi, idræt og andre fag på 1. – 3. årgang.
- Er pædagogisk stærk og en kompetent og tydelig klasseleder, der arbejder målrettet med struktur og stilladsering.
- Er god til at organisere meningsfuld læring med varieret undervisning og bevægelse. Kan du arbejde med playful learning og designtænkning taler det lige ind i et af vores fokusområder.
- Vil være med til at arbejde tæt sammen med kollegerne og ledelsen, og bidrager med godt humør, engagement og en professionel indstilling. Du vil indgå i et årgangsteam bestående af lærere og pædagoger.
- Vil være en betydningsfuld kontaktvoksen for eleverne, og vil gå et ekstra skridt for et tæt samarbejde mellem skole og hjem.
- Som person er nysgerrig og gerne vil afprøve ting og lære nyt. Derfor bruger du også de andre fagprofessionelle rundt om en elev, til at lykkes og blive klogere på, hvad der kan skabe god læring, trivsel og udvikling.
Bredagerskolen er en af Vejle Kommunes store folkeskoler og har en lang tradition for pædagogisk udvikling. Bredagerskolen samarbejder med Lærer – og Pædagoguddannelsen i Jelling, bl.a. som udviklings – og praktikskole. Vi er er en stolt skole med stærke værdier og traditioner.
- Vi tilbyder undervisning på alle klassetrin fra 0. årgang til 9. årgang. Vi er afdelingsopdelte og har en stærk forankret teamsamarbejdsstruktur.
- Vi har gode fysiske rammer inde og ude.
- Vi har ca. 540 elever.
- Vi er ca. 65 ansatte hvor hovedparten udgøres af lærere og pædagoger.
- Vi har en SFO tilknyttet til skolen, som benyttes af ca. 160 elever.
- Vi ligger i et lokalområde med gode samarbejdsmuligheder med foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner.
- Vi er Unesco Skole og arbejder med verdensmålene.
- Vi er FAB-lab skole og arbejder med digital dannelse og design.
- En spændende arbejdsplads på en skole med én af Danmarks største kulturarve og smukkeste natur lige udenfor døren.
- Du bliver en del af en stor skole med mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og arrangementer.
- Du bliver en del af en afdeling, hvor alle kender alle, og hvor der er et tæt og forpligtende fællesskab om opgaven.
- Du bliver en del af et professionelt fællesskab, hvor vi sætter faglighed, værdier og dannelse højt.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid med start den 1. januar 2025.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvor du fortæller om, hvad du kan og vil. Udover din ansøgning, forventer vi, at du sender flg.:
- Dit CV.
- Dit uddannelsesbevis fra læreruddannelsen.
- Evt. udtalelser fra tidligere ansættelser som lærer, pædagog eller vikar.
Ansøgningsfrist er den 19. november 2024. Vi holder ansættelsessamtaler den 25. november 2024 om eftermiddagen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor vi skal ansætte dig.
Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller skolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Skov på tlf. 2328 5034.
Du kan også bruge et af de nedenstående links, hvis du ønsker at vide mere om Bredagerskolen og Vejle Kommunes skolevæsen
https://bredagerskolen.aula.dk/
https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/skole-og-uddannelse/
Uddannelse & Læring - Vejle Kommune
Attester
Vi indhenter børneattest ogoffentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=edf07228)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Bredager, 7300 Jelling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143228