Lærer med DSA kompetencer til Vejle Midtbyskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Lærer med DSA kompetencer der tænker i barnets læringsbehov, trivsel og dannelse søges til Vejle Midtbyskole

"Education is the most powerful weapon which you can use to change the world." – Nelson Mandela
Skal du bære kulturen og litteraturen videre til vores elever, så er du måske vores nye lærer på Vejle Midtbyskole!
 Om jobbet
Din væsentligste funktion vil være som flyver på mellemtrinnet på 4. årgang. Du skal i denne sammenhæng vejlede dine kollegaer på andre skoler i dansk som andetsprog.

Du vil opleve børn og unge, der oser af livsglæde og har let til smil. Et samarbejde med dedikerede og passionerede kollegaer, der brænder for at give børnene de bedste muligheder for læring og trivsel. Som lærer ved Vejle Midtbyskole vil du have en afgørende rolle i, at sikre børnene udvikler sig på bedst mulig vis.
Du vil være en del af en forandringsproces, hvor vi gerne vil udfordre den traditionelle måde at lave skole på, så alle vores børn og unge bliver løftet fagligt og trivselsmæssigt igennem leg og glæde.
Du skal kunne se dig selv i et miljø, hvor der er højt til loftet, hvor ledelse og medarbejdere er i tæt dialog om nye tiltag og sparring omkring kerneopgaven. Du vil blive en del af et miljø hvor vi prioriterer co-teaching og fleksible holddannelse, så du kan sparre med dine kollegaer og vores elever får de bedste forudsætninger for trivsel, dannelse og læring.
Du skal have et stort samarbejdsgen - vi prioriterer fælles faglig forberedelse, hvor lærere og pædagoger omkring eleverne har mulighed for at forberede og evaluere undervisning og læring sammen. Kun sammen kan vi give vores elever de bedste forudsætninger.
 Vi vil gerne tilbyde vores kommende kollega

  • En hverdag, hvor vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab, hvor vi på en ordentlig måde udfordrer hinandens forståelser og erfaringer, for vi hele tiden kan justere vores pædagogiske og didaktiske praksis, til gavn for eleverne.
  • En skole med fart over feltet, hvor grin og latter er vigtigt i vores arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
  • En mangfoldig elevgruppe, der har høje forventninger til personalet.
  • Mulighed for at sætte dit pædagogiske aftryk i samarbejde med meget dygtige og kompetente kolleger.
  • En ledelse der er tæt på og nysgerrig på praksis gennem læringssamtaler, observationsforløb mm.
     
Vores kommende kollega har følgende personlige egenskaber og kvalifikationer
  • Du har uddannelsesbevis som lærer med linjefagene i dansk og kultur, og gerne med dansk som andetsprog. Det er en fordel at have tysk.
  • Du er en inspiration til vores elever og evner at motivere dem til læring og leg.
  • Du ser forældre som en vigtig ressource, er god til at samarbejde med forældre, og evner at møde dem dér, hvor de er - uanset baggrund og forudsætninger.
  • Du kan indgå i et samarbejde med kollegaer og ledelse på en konstruktiv og åben måde. Hvor din forståelse og antagelser kan blive udfordret.
  • Du er nysgerrig på egen praksis både indenfor pædagogik og didaktik.
  • Du har gennemslagskraft, er tydelig og rammesættende samtidig med, at du giver tryghed og nærvær.
  • Du er reflekterende, smilende og inkluderende i dine handlinger og tanker.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2023.
 Ansøgningsfrist
Vi håber på at modtage din ansøgning som lærer på Vejle Midtbyskole. Vi ser frem til at høre fra dig og til at få muligheden for, at drøfte dine kvalifikationer og erfaringer i forhold til stillingen. Hvis du brænder for at hjælpe børnene med deres udvikling og ønsker at være en del af vores dedikerede skole, så send os din ansøgning inden ansøgningsfristen udløber.
Vi har ansøgningsfrist den 18. juni kl. 24.00 og forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 22. juni.

Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt skoleleder Lasse Rasmussen på tlf. 2252 5659 Du er også velkommen til at komme og besøge skolen og høre nærmere om stillingen og tankerne bag den.

Attester
Vi indhenter altid børneattest og offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=699feb39)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=699feb39&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849738

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet