Brænder du for at arbejde med unge mennesker, er du relationskompetent, dygtig til at samarbejde samt at sætte gang i mange forskellige aktiviteter, som kan rumme mange forskellige unge, så er det lige netop dig, vi mangler som klubansvarlig for vores aftensklub her på Bredagerskolen.
Om jobbet
Vi søger en klubansvarlig som, sammen med resten af teamet, vil stå i spidsen for vores klubtilbud og sikre, at vores klub er en del af de unges fritid her i Jelling. Klubben er åben hver onsdag og torsdag aften, hvor alle unge fra 13-18 år kan komme og være sammen i trygge og gode fællesskaber. Din opgave vil være den daglige drift af klubben. Dette består bl.a. i at arbejde struktureret med de tilbud af aktiviteter, der skal være i klubben. Derudover vil du skulle stå for at afholde fem årlige teammøder for klubteamet, stå for fx indkøb samt at sikre, at klubben er synlig ud ad til på bl.a. sociale medier. Du vil være bindeled til lederen af klubben og sammen sparrer I om det at drive og skabe det allerbedste klubtilbud for de unge.
Vi forventer af dig, at du
- Er relationsstærk og en nærværende, varm og tydelig voksen, som de unge kan mærke, vil dem.
- Er god til at organisere meningsfulde aktiviteter med varieret indhold og bevægelse.
- Vil være med til at arbejde tæt sammen med kollegerne i klubteamet og bidrager med godt humør, engagement og en professionel indstilling.
- Som person er du nysgerrig og vil gerne afprøve ting og lære nyt. Derfor bruger du også de andre i teamet og deres forskelligheder som en styrke.
- Ikke er bange for at gå forrest og byde ind med nye ideer og tiltag.
- Kan arbejde struktureret og systematisk med fx årshjul og ugeplaner.
- Kan facilitere og afholde små møder.
Om os
- Bredagerskolen er en af Vejle Kommunes store folkeskoler.
- Vi har et godt klublokale på Bredagerskolen.
- Vi har gode fysiske rammer, herunder en stor sal tæt ved klubben.
- Vi har ca. 520 elever, heraf 175 elever i vores udskoling.
- Vi er ca. 65 ansatte hvor hovedparten udgøres af lærere og pædagoger.
- Vi ligger i et lokalområde med gode samarbejdsmuligheder med foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner.
- Vi er Unesco Skole og arbejder med verdensmålene.
- Vi er FABlab skole og arbejder med digital dannelse og design.
Vi tilbyder dig
- En spændende arbejdsplads på en skole med én af Danmarks største kulturarv og smukkeste natur lige udenfor døren.
- Du bliver en del af en stor skole med mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og arrangementer.
- Du bliver en del af et team, hvor der er et tæt og forpligtende fællesskab om opgaven.
- Du bliver en del af et professionelt fællesskab, hvor vi sætter fagligheden, værdier og dannelse højt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fast deltidsstilling på 9 timer ugentligt. Tiltrædelse 7. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 16. december 2025. Vi holder samtaler den 18. december 2025 i tidsrummet kl. 11.00-13.00.
Har du lyst til at vide mere?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor vi skal ansætte dig til denne spændende opgave.
Har du spørgsmål til stillingen eller klubben, er du velkommen til at kontakte Viceskoleleder Maria Nørskov på tlf. 2131 9477. Send evt. en sms, så vil du blive ringet op.
Du kan også bruge et af de nedenstående links, hvis du ønsker at vide mere om Bredagerskolen og Vejle Kommunes skolevæsen
https://bredagerskolen.aula.dk/
https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/skole-og-uddannelse/
Uddannelse & Læring - Vejle Kommune
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bredagerskolen, Bredager, 7300 Jelling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ec342965-522e-4b7b-bdd8-0e20ca0c5f4d