Klinisk farmaceut søges til Apoteket Sygehus Lillebælt Vejle, Patienternes kræftsygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af det apoteksteam, som bruger en stor del af arbejdstiden på de kliniske afdelinger, hvor de bidrager med deres lægemiddelfaglighed og indgår i opgaveløsningen på tværs af andre faggrupper, videreudvikler klinisk farmaci og går forrest for at gøre deres arbejde bedre i dag end i går?

Så er det dig, vi har brug for på Apoteket Sygehus Lillebælt i Vejle

Jobbet:
Som klinisk farmaceut hos os får du fast base på apoteket, men har hele sygehuset som din arbejdsplads. Du skal derfor være parat til at have din arbejdsdag ude på sygehusets afdelinger, hvor du løser flere forskellige opgaver i løbet af dagen.

Dine faste opgaver vil omhandle:
Patientspecifik klinisk farmaci:

  • Medicindispensering, hvor du dispenserer, blander og evt. administrerer lægemidler til den enkelte patient under indlæggelse og ved udskrivelse, samt dokumenterer dette i patienternes elektroniske patientjournal (EPJ)
  • Medicinanamneser, hvor du taler med patienterne, f.eks. pr. telefon, og anvender FMK til at få overblik over patienternes vanlige medicin, som du herefter dokumenterer og evt. overfører til EPJ.
  • Medicingennemgang ved henvendelse fra kliniske afdelinger
Afdelingsspecifik klinisk farmaci:

  • Du får ansvaret for udvikling/videreudvikling af vores kliniske farmaci ydelser på en række afdelinger, herunder ansvar for projektledelse, faglig ledelse og kompetenceudvikling af afdelingernes farmakonomer og undervisning på afdelingen
  • Fagligt ansvar for lægemidler indenfor nogle ATC-koder, herunder budgettering, restordrehåndtering og implementering af behandlingsvejledninger.
Inden for patientspecifik klinisk farmaci skal du desuden have lyst til at eksperimentere. Du skal turde at tilbyde din hjælp til patientnære opgaver på dine afdelinger og eksperimentere med nye koncepter. Ligesom du skal støtte op om patientnære tiltag, som kan udføres af farmakonomer. Når du eksperimenterer samler du data, som understøtter dine projekter. For at klæde dig på til denne opgave tilbydes du Sygehus Lillebælts forbedringsledelseskursus.

Om dig

  • Du er farmaceut og har ambitioner inden for klinisk farmaci
  • Du vil arbejdspladsen og kollegerne og bidrager derfor positivt til dagligdagens udfordringer
  • Du er åben og god til at lytte og kommunikere på en respektfuld måde med forskellige faggrupper
  • Du har lyst til at indgå i et fagligt team med dine kolleger, og sparre om opgaver og oplevelser
  • Du føler dig sikker i dine faglige kompetencer og har lyst til at bruge dem ansvarsbevidst
  • Du går gerne forrest og tager initiativet til forandringer, hvis du ser noget, du synes man kan gøre bedre
  • Du må gerne have erfaring med klinisk farmaci
Om apoteket
Vi er ca. 66 ansatte på apoteket, som er fordelt på afsnit i henholdsvis Kolding og Vejle.
På afsnittet i Vejle er der i klinisk farmaci ansat 2 kliniske farmaceuter og 9 farmakonomer. Ud over den kliniske farmaci, har Apoteket i Vejle en produktionsafdeling, som fremstiller ”klar-til brug” lægemidler inden for kræft området. Vi har også en stor funktion, der håndterer kliniske forsøg. På afsnittet i Kolding ligger vores indkøbs- og distributionsfunktion. Det er herfra, vi forsyner hele Sygehus Lillebælt med den nødvendige medicin.

Vi tilbyder

  • Et varieret job med stort ansvar, patientkontakt og tæt samarbejde med læger og plejepersonale
  • Et introduktionsprogram der sikrer dig grundig oplæring i alle dine arbejdsopgaver
  • En mentor der skal guide og sparre med dig i din første tid på arbejdspladsen
  • En arbejdstid der ligger indenfor tidsrummet 7-16 på hverdage
  • Plads til personlig udvikling i form af sidemandsoplæring, studiebesøg, kurser og faglig sparring
  • Et kvalitetsbevidst arbejdsmiljø præget af engagement, omsorgsfulde kolleger, summende aktivitet og nærværende ledelse med let adgang til sparring
Løn
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Pharmadanmark og Region Syddanmark.
Stillingen er på 37 timer

Tjenestested
Apotekets Sygehus Lillebælt Vejle

Ansættelse
1. oktober 2023

Kan du se dig selv hos os?
Så send os din ansøgning, så vi har den senest den 24. juli
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 30 og 31.

Hvis du vil vide mere
Få mere at vide om stillingen hos funktionsleder Louise Smed Grønkjær telefon 22 72 20 71 (louise.groenkjaer@rsyd.dk)





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225837&DepartmentId=6709&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861904

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet