Kan du skabe kulturforandring og begejstring? Så er du måske vores nye kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger fire medarbejdere til Center for Fælles Beslutningstagning, Sygehus Lillebælt. Vi tilbyder fire stillinger, hvor du skal arbejde med alle elementer af implementering af fælles beslutningstagning. Er én af dem noget for dig?

Brænder du for at formidle og undervise klinisk personale, og kan du motivere og udvikle mennesker? Har du erfaring med implementering i sundhedsvæsenet, og kan du samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, og samtidig arbejde selvstændigt i den fælles opgave, vi har med at implementere fælles beslutningstagning? Kan du tænke strategisk og praktisk, og arbejder du naturligt med forskellige IT systemer?


Du ansættes i Center for Fælles Beslutningstagning, der har til huse på Vejle Sygehus.


Arbejdsfeltet
Opgaverne bliver mange og forskelligartede og skal alle udføres på højt niveau i tæt samarbejde med dine kolleger i Center for Fælles Beslutningstagning og samarbejdspartnere på sygehusene. Du bliver en del af et center forankret i Vejle, og skal understøtte implementeringen af fælles beslutningstagning primært på Sygehus Lillebælt, og men du vil også indgå i et team, hvor der kan være opgaver uden for Sygehus Lillebælt. Rejsedage må derfor påregnes.


Vi kendetegnes ved at have et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor vi lægger vægt på en god omgangstone, faglig sparring og kvalitet i opgavevaretagelsen.


Vi har brug for dygtige og ansvarsfulde medarbejdere som har lyst til at arbejde i en organisation med højt tempo og stort udviklingspotentiale. Du vil skulle arbejde med flere implementeringselementer, og hvilke der vil fylde mest i stillingen, vil afhænge af dine kompetencer.


Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Koordination af implementeringsindsatsen og tilrettelæggelse af aktiviteter i samarbejde med kliniske sygehusafdelinger
  • Undervisning af forskellige målgrupper – både decideret kursusaktivitet, men også andre typer oplæg i varierende fora
  • Facilitering af workshops eller lignende implementeringsaktiviteter
  • Udvikling af beslutningsstøtteredskaber i samarbejde med klinikere og patienter
  • Deltage i strategiske udviklingsprojekter i centeret, og potentielt varetage egne selvstændige projekter og ledelse af andre projekter i centret
Din baggrund og kompetencer

  • Du har mod, karisma og gode argumentationsevner
  • Du skal kunne adaptere strategi og implementering til lokale forhold
  • Viden om fælles beslutningstagning, beslutningsstøtteværktøjer og implementerings/forbedringsarbejde er en stor fordel
  • Du evner at tænke strategisk og er fleksibel i din opgavevaretagelse
  • Du har måske erfaring med patient- og pårørende samarbejde, og evner at inddrage dette i din opgaveløsning
  • Du trives med at tingene går hurtigt, og kan håndtere samarbejdspartnere på flere niveauer
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra implementering i sundhedsvæsenet, men ikke et krav
  • Du har uddannelse på mindst bachelorniveau eller anden relevant uddannelse som er relevant for at løse opgaven
Du kan selvfølgelig dokumentere relevant erhvervserfaring inden for de beskrevne felter.


Nøgleinformationer om afdelingen
Center for Fælles Beslutningstagning arbejder med en praktisk tilgang til fælles beslutningstagning, og vores opgave er at forske i og implementere fælles beslutningstagning. I hjertet af centeret på Vejle Sygehus er vi 14 medarbejdere, inkl. PhD studerende, som alle arbejder med fælles beslutningstagning i enten vores forskningsspor eller vores implementeringsspor, med tæt sammenhæng mellem de to spor. Vi har samarbejdspartnere i hele Danmark og du vil blive involveret i dette samarbejde på nationalt niveau.


For mere information se www.cffb.dk


Ansøgningsfrist, tiltrædelse og samtaler
Ansøgningsfrist d. 8. juni med tiltrædelse 1. september eller efter aftale. Vi afholder
ansættelsessamtaler d. 27. og 28. juni.


Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed.


Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte: Funktionsleder Mette Meldgaard, på 3046 2565 eller Funktionsleder Karina Olling, på 5151 8696.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225410&DepartmentId=21834&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet