Savner du også at komme ud og røre dig lidt mere end det sædvanlige, og kunne du tænke dig at have det sjovt imens, så læs videre.
Jelling Folkedansere starter ligesom så mange andre op igen, efter en lang periode med inaktivitet på grund af corona pandemien. Første dag bliver derfor mandag den 19. oktober 2021 i Multihallen på Kollerup Skole i Jelling.
Det kan være du kun kender en smule til folkedans, men uden rigtig selv, at have begivet dig i kast med genren. Bare rolig, hos Jelling Folkedans er der ingen krav om særlige forudsætninger for, at kunne være med.
Hos Jelling Folkedans er der stor tradition for, at alle deltagerne gennem aftenens træning, skiftes til at danse med hinanden. På den måde lære man ikke blot hinanden lidt bedre at kende, men samles også om en fælles interesse - nemlig dansen.
Ingen krav til påklædning
Derudover er det helt op til dig selv, om du vælger at komme alene eller i selskab med en eller flere. Hvad angår påklædningen er det også helt valgfrit, der anbefales dog, at man har skiftesko med glatte såler på for på den måde at komme lettere rundt.
Ved at blive en del af Jelling Folkedans, kan du være sikker på, at få varmen. Her fokuseres der nemlig på at få pulsen op og hvilken bedre måde er der at få lidt fysisk aktivitet ind i hverdagen i form af folkedans.
Jelling Folkedansere forløber fra september og frem til udgangen af marts.