Inspirerende dansklærer til små dynamiske læringsmiljøer på Kollerup Skole søges

dato



Dansklærer søges – én der kan få fortællinger og fællesskaber til at blomstre !! Har du lyst til at skabe levende og udviklende læringsmiljøer? Er du nysgerrig på nye tilgange, udfordres af at tænke i muligheder – og trives du, når faglighed, nærvær og fællesskab går hånd i hånd? Hvis ja, så er du måske den dansklærer, vi leder efter.

Om jobbet
Som lærer på Kollerup Skole bliver du en del af en lille, tryg og ambitiøs skole, hvor vi kender hinanden, passer på hinanden, og samarbejder tæt om elevernes trivsel og læring. Hos os spiller værdierne nærvær, fællesskab og faglighed en central rolle i alt, hvad vi gør.
Du får ansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i dine fag – i tæt dialog med både kolleger og forældre. Det betyder, at du

  • arbejder i et overskueligt miljø, hvor relationerne er stærke, og hvor du har mulighed for at følge elevernes udvikling tæt,
  • bliver en del af et fagligt engageret team, der har fokus på at skabe gode læringsfællesskaber for alle børn,
  • har stor indflydelse på den pædagogiske hverdag og skolens udvikling, fordi beslutningsvejene er korte, og samarbejdet er tæt,
  • bidrager aktivt til skolens hverdag – både i undervisningen, i fælles aktiviteter og i udviklingsopgaver på tværs af skolen,
  • indgår i et miljø, hvor der er plads til idéer, mod til at prøve nyt og en kultur, hvor vi hjælper hinanden.

På en lille skole skal man kunne undervise i flere fag på tværs af årgange. På Kollerup Skole møder du engagerede elever, et stærkt forældresamarbejde og kolleger, der brænder for at skabe den bedste lille skole med det store hjerte.
Her får du mulighed for både at udfolde din faglighed og sætte tydelige spor i en skole, hvor fællesskab og kvalitet er i centrum.

Vi forventer af dig
  • at du er uddannet lærer med linjefag i dansk og gerne i HDS og DSA,
  • at du mestrer relationskompetence og er tydelig i din kommunikation og fremtræden, så børnene ikke er i tvivl om din klasseledelse,
  • at du vil indgå i et professionelt forpligtende samarbejde om egen og andres praksis,
  • at du synes det er spændende at undervise både indskoling og mellemtrin,
  • at du er vild med skolebørn i både leg og læring, og er optaget af gode inkluderende læringsmiljøer,
  • at du er faglig dygtig og arbejder systematisk med læringsmål/kompetencemål,
  • at du har godt humør og er en positiv person,
  • at du indgår i et forpligtende fællesskab i tæt samarbejde med det øvrige personale i skole og SFO.

Om os
Kollerup skole har 110 elever fordelt på 0-6. årgang, og er beliggende i naturskønne omgivelser mellem Jelling, Tørring og Vejle. Vi har gode fysiske rammer for undervisningen både inde og ude. På Kollerup skole arbejder vi med afsæt i Vejle Kommunes strategi for udviklende fællesskaber, og vi er basisskole med fokus på elevernes sproglige udvikling.
Vi kender eleverne rigtig godt og er optagede af, hvordan vi både kan gøre vores elever robuste, løfte dem fagligt og sikre dem god trivsel. Vi har et godt og tæt samarbejde med Kollerup Børnehus om bl.a. den gode overgang fra institution til skole.

Vi tilbyder dig
  • En god arbejdsplads med god trivsel, dygtige kolleger og ledelse tæt på.
  • Et professionelt læringsfællesskab med fokus på elevernes faglige løft.
  • Et fælles pædagogisk fokus på elevernes deltagelsesmuligheder.
  • Lærer/pædagogsamarbejde når det er bedst.
  • En hverdag med plads til glæde og smil, hvor vi hjælper hinanden.
  • En mangfoldig elevgruppe med stor forældreopbakning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 26. april 2026. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du lyst til at vide mere?
Du er mere end velkommen til at besøge skolen og få en rundvisning, eller ringe til os ved spørgsmål. Kontakt os gerne, Charlotte Buch, Skoleleder på mobil 4023 6206 eller Merete Andersen afdelingsleder på mobil 2990 8215.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kollerup skole, Kollerupvej, 7300 Jelling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d7603dbc-6a6d-40f3-9cf2-ab174928ef2d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet