BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så er muligheden her på Plejecenter Rosengården – da en af Vejle Kommunes største og bedste plejecentre søger netop dig!
Da en af vores mange husassistenter har søgt nye veje og skal være rengøringsleder; søger vi nu dig, som har lyst og evner til at løfte rengøringsopgaven hos vores beboere.
Om jobbet
Som kollega her på Rosengården, skal du med din faglighed være med til at sikre den gode kvalitet i løsningen af bl.a. rengøringsopgaven. Desuden, vil du som en del af husassistentopgaven også blive en del af vores vaskeri og skal afløse i den funktion, når vores faste vaskerimedarbejder ikke er på arbejde. Det er vigtigt, at du er omhyggelig og har en omsorgsfuld tilgang til vores ældre beboere.
Vores "nye" vagtplanlægger kommer fra en kommune, hvor hun har været med til at søsætte "pusleplaner", og dermed vil du have én enestående mulighed for høj indflydelse på din egen vagtplan. Vedhæftede link viser fordelene, som personalet har fået efter de har indført pusleplaner i Uldum. Disse pusleplaner er vi også ved at indføre her på Rosengården – tjek linket. Det bliver så godt! https://www.tvsyd.dk/hedensted/saerlige-vagtplaner-i-hjemmeplejen-er-blevet-en-succes-og-oeger-trivslen - så arbejdsmiljø og trivsel har højt fokus også på Rosengården.
Som kommende kollega ønsker vi af dig, at du kan medvirke til:
- At dele ud af dit overskud af omsorg og empati – udvise ro og tålmodighed, og dermed være med til at give vores beboere nærvær og tryghed alt imens du udfører rengøringsopgaverne
- At udvise selvstændighed i dine fagområder og kompetencer
- En høj ansvarlighed overfor beboere – pårørende og kolleger; og at du ved du kan bidrage til et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi løser opgaverne i fællesskab
- At spille kolleger gode … for vi kan alle lidt; men sammen kan vi meget mere. Vær en del af vores arbejdsfællesskab
- At have en humoristisk hverdag og dit smil vender den rigtige vej når du møder på arbejde
- At bidrage positivt ind i fællesskabet – og øge livskvalitet, glæde og trivsel for vores beboere her i deres hjem på Rosengården
Vi tilbyder dig
- Gode kolleger og høj faglighed
- God introduktion til hele huset og til dine opgaver
- Et stort hus med mange kompetencer samlet – vi har fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker, ufaglærte, SSH, SSA, pedeller, eget storkøkken og tre afsnitskøkkener – samt et stort åbent dagcenter, hvor både vores egne og borgere fra ældreboligerne kommer dagligt til husets mange aktiviteter
- Gode grin og en hjælpende hånd
- En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt – vi har et fælles værdisæt i form af leveregler for, hvordan vi alle får den bedste dag
"Vi glæder os til at modtage netop DIN ansøgning.
På vegne af hele Rosengården
Helena"
Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helena på 2371 6509
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Om os
Vores skønne dejlige plejecenter ligger i Vinding, Vejle Syd. Vi har store lejligheder og har derfor mange ægtepar boende i vores 72 flotte boliger. Vi bor i de smukkeste omgivelser i Vinding ud til skoven, men dog ikke længere væk end ti minutter til motorvejen – hvilket gør det let, skulle du bo længere væk. De 72 boliger er fordelt på tre afsnit – Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem – gårdhaver og altaner.
Hos os er vi supergode til at fejre både store og små begivenheder.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som vi skal modtage senest 20. juli 2023, da vi har ansættelsessamtaler 24. juli 2023.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=05d4fb15)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Rosengårds Alle, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=05d4fb15&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875920