Erfaren bygningskonstruktør til projektering til Kommunale Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi har travlt og for at kunne hjælpe vores kunder med mindre om- og tilbygninger og renoveringsprojekter, søger vi hurtigst muligt en engageret bygningskonstruktør, der vil være med til at sikre drift og kvalitet på området. Er det dig?

Du vil blive ansat i Kommunale Ejendomme, som er en del af chefområdet Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø i Vejle Kommune. Du får her en unik mulighed for at være med til at præge området og fremtiden. Bidraget til den grønne omstilling og reduceret klimaaftryk står blandt meget andet højt på dagsordenen, såvel som et vedvarende fokus på at fastholde Vejle Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
 Om jobbet

I afdelingen Kommunale Ejendomme i Teknik & Miljø rådgiver vi fagforvaltningerne i alle anliggender om bygninger og byggeri, og vi er med helt fra de første analyser baseret på prognoser, til udvikling af visioner, til deltagelse i alle faser i forbindelse med nybyggeri og ombygning, til vedligeholdelse og renovering mange år senere. I årene fremad er vi en væsentlig aktør ift. at realisere Vejle Kommunes Klimaplan 2020-2050 gennem et øget fokus på udvikling af bæredygtigt byggeri, herunder bl.a. ved at energieffektivisere og –renovere de mange bygninger, der danner rammen om aktiviteter og kernevelfærd i Vejle Kommune.
Du vil i jobbet få mulighed for at varetage en række konkrete projekter og opgaver i samarbejde med dine kolleger i Kommunale Ejendomme og i tæt samarbejde og dialog med fagforvaltningerne.
 Ansvars- og arbejdsopgaverne består i
 

  • projektledelse for mindre byggesager
  • at projektere, udbyde og gennemføre mindre byggerier på kommunale ejendomme
  • udarbejde udbudsmateriale, lave tilsyn og byggeledelse
  • projektering af ombygninger, nybyggeri og energirenoveringer
  • optegning i Revit eller Autocad
  • ad hoc opgaver inden for Facility Management
 Vi forestiller os, at du
 
  • er struktureret og systematisk
  • er bruger af MS Officepakken, inkl. MS Project
  • har en relevant faglig baggrund som bygningskonstruktør eller lignende
  • evner at arbejde selvstændigt, tværfagligt og som en del af et team
  • har erfaring med Revit, BIM og Autocad Architecture
  • har flair og interesse for bæredygtighed og fremtidens byggeri
  • har en åben og positiv tilgang til kolleger, samarbejdspartnere og opgaver
  • har lyst at bidrage til afdelingens trivsel og fællesskab
 Vi tilbyder
 
  • et afvekslende, fleksibelt og udviklende job i en dynamisk kommune i vækst
  • selvstændigt ansvar for, og stor grad af indflydelse på, egne opgaver
  • tværfagligt miljø og en bred kontakt- og samarbejdsflade internt som eksternt
  • positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt og socialt arbejdsklima
  • et inspirerende og travlt miljø med humor, engagement og faglige udfordringer
  • en arbejdsplads beliggende på Kirketorvet i Vejle – tæt ved offentlig transport
 Om os

Området Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø består af fire afdelinger - Kommunale Ejendomme, Materielgården, Ressourcer & Genbrug og Rådhusservice. Vi er ca. 220 dedikerede medarbejdere og heraf 12 ledere. Vi er et mangfoldigt område, og vores medarbejdere har vidt forskellige faglige baggrunde.
I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere for den grønne omstilling, for at skabe de bedste rammer, der sikrer den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune, der fastholder Vejle som en attraktiv arbejdsplads og medvirker til at understøtte byrådets vision om, at Vejle Kommune er et sted, hvor vi kan bo og leve i balance. Aktuelt er vi i afdelingen i gang med at implementere den nye "Strategi for bæredygtigt byggeri."
Det tværgående samarbejde er helt afgørende i denne sammenhæng, og begreberne effektiv drift, optimering, vækst, samskabelse, bæredygtighed, udsyn, god service og gode oplevelser er centrale elementer i vores hverdag.
I Kommunale Ejendomme er vi 26 medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer. Afdelingen er organiseret i tre faglige teams, der er ansvarlige for bygherrerådgivning, projektering & FM samt vedligehold og energi. Du vil blive en del af teamet XX.
Vi lægger vægt på stor selvstændighed i opgaveløsningen og har fokus på det gode arbejdsliv. Desuden er samarbejde, åbenhed, kreativitet og trivsel vigtigt for os.
 Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og regler om ny løn.
 Flere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Flø Stig på 4047 3945 eller på mail hafst@vejle.dk

Du kan læse mere om os på www.vejle.dk
Her kan du også kan læse mere om vores ambitiøse klimaplan, strategi for bæredygtigt byggeri og arkitekturpolitik.
 Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 21. juni 2023
Vi har første ansættelsessamtale til stillingen den 23. juni 2023.
Vi har anden ansættelsessamtale til stillingen den 26. juni 2023.
 Profilanalyse

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med 2. samtale, ligesom der indhentes referencer inden eventuel ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=869f2aee)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=869f2aee&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845619

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet