DANSK RØDE KORS (Skolen i Jelling): Lærere til undervisning af børn på Center Holmegaard

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Røde Kors asylafdeling søger lærere med stærke pædagogiske kompetencer til undervisning af børn i modtageklassen på Center Holmegaard.

Center Holmegaard åbnede i foråret 2022 i forbindelse med indkvartering af fordrevne personer fra Ukraine, og centret huset familier med børn, par og enlige fra Ukraine. Den vedtagne særlov for fordrevne personer fra Ukraine medvirker til, at beboerne løbende fraflyttes fra Center Holmegaard til bopælskommuner. Den hurtige sagsbehandling betyder, at de opholder sig på centret i en relativ kort periode.

Indtil nu har de ukrainske børn i skolealderen været omfattet af Langeland Kommunes undervisnings- og pasningstilbud, men pr. 1 oktober 2023 overgår opgaverne til Røde Kors. Den korte opholdstid på Center Holmegaard kommer til at præge undervisnings- og fritidstilbuddene grundet løbende udskiftning af børn på centret.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, med fokus på at skabe positive relationer til eleverne. Vores opgave er at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag for børnene, samt at sikre deres faglige og sociale udvikling, mens de befinder sig i Røde Kors’ regi.

Elevgruppen befinder sig i asylfasen i en særlig livssituation. En del af elevgruppen kan derfor opleves at have en psykisk mistrivsel med opmærksomhedsvanskeligheder m.v. Du skal derfor være indstillet på, at undervisningsopgaven også kræver en social-/specialpædagogisk indsats.

Læs mere om Center Holmegaard her.


Arbejdsopgaver:

  • Undervise eleverne i dansk som 2. sprog, herunder evt. alfabetisering
  • Undervisning i dansk, kultur- og samfundsforhold med henblik på at kunne håndtere de mest basale dagligdagssituationer og praktiske anvisninger
  • Indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med centerets medarbejdere
  • Dokumentere og journalisere observationer
  • Udarbejde handleplaner, årsplaner og elevplaner

Kvalifikationer:

  • Læreruddannet (gerne med dansk som 2. sprog) eller anden relevant pædagogisk uddannelse og/eller erfaring
  • Kendskab til fag som DSA, matematik, engelsk vil være en fordel
  • Evne til at skabe forudsigelighed gennem daglige strukturer
  • Evne til at tage afsæt i elevernes erfaringer i pædagogiske forløb
  • Fleksibel i måden, man arbejder med forskellige emner på
  • God til at arbejde selvstændigt
  • Kan etablere gode samarbejdsrelationer
  • Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner – også på engelsk
  • Gode digitale kompetencer

Vi tilbyder:
Hos os får du et spændende arbejde i en landsdækkende organisation med et humanitært værdigrundlag og vil være med til at løfte asylafdelingens kerneopgave – at sørge for, at asylansøgere har et trygt, meningsfuldt og værdigt ophold med fremtidsperspektiv, mens de befinder sig i Røde Kors’ regi.

Du vil få gode muligheder for personlig og faglig udvikling og indgå på en arbejdsplads der er drevet af faglighed, engagement og et godt fællesskab. Vi vil noget med vores indsats i forhold til centrets beboere, og det vil du opleve hele vejen på tværs af fagligheder ved at få en bred samarbejdsflade.



Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation
Arbejdstid: 30 timer ugentligt, hvoraf 15 timer er afsat til undervisning, resten til forberedelse, mødedeltagelse og lign.
Kørekort: Vil være en fordel
Tiltrædelse: 1. oktober 2023 eller snarest herefter
Arbejdssted: Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop
Attester: Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til Funktionsleder Ulrik Pihl på telefon 2252 7495
Ansøgningsfrist: Snarest muligt og senest 13. september 2023
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DANSK RØDE KORS (Skolen i Jelling), Fårupvej 10, 7300 Jelling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171957&DepartmentId=8710&MediaId=2454&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900444

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet