Legende pædagog til Kollerup Skole
Kan du svare ja til nedenstående, er det dig, vi søger
- Du er uddannet pædagog og står stærkt i din faglighed.
- Du er garant for en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde.
- Du har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores dejlige SFO, hvor vi blandt andet skal nytænke aktiviteter for de ældste børn.
- Du mestrer relationsarbejde og kommunikerer tydeligt, så børnene oplever trygge og tydelige voksne.
- Du kan selvstændigt planlægge og gennemføre læringsforløb med afsæt i Fælles Mål.
- Du har mod på selvstændigt at varetage læringsaktiviteter i skoledelen.
- Du er optaget af at skabe inkluderende læringsmiljøer og trives i et forpligtende teamsamarbejde med både pædagoger og lærere.
Om jobbet
Stillingen omfatter timer i både skoledelen og SFO'en. I skoledelen vil opgaverne bestå af såvel støttefunktioner som selvstændigt varetagede læringsaktiviteter og undervisningsforløb.
Som pædagog på Kollerup Skole bliver du en del af en lille, tryg og ambitiøs skole, hvor vi kender hinanden, passer på hinanden og samarbejder tæt om elevernes trivsel, læring og udvikling. Hos os spiller værdierne nærvær, fællesskab og faglighed en central rolle i alt, hvad vi gør.
Du får mulighed for at sætte din faglighed i spil i både skole- og fritidsdelen i tæt samarbejde med ledelse, lærere, pædagoger og forældre.
Det betyder, at du
- arbejder i et overskueligt miljø med stærke relationer og gode muligheder for at følge børnenes udvikling tæt,
- bliver en del af et fagligt engageret team, der arbejder målrettet for at skabe stærke deltagelsesmuligheder og inkluderende fællesskaber for alle børn,
- har stor indflydelse på den pædagogiske hverdag og skolens udvikling, fordi beslutningsvejene er korte, og samarbejdet er tæt,
- bidrager aktivt til børnenes trivsel, læring og udvikling i både skole, SFO og fælles aktiviteter,
- indgår i et arbejdsmiljø med plads til idéer, mod til at prøve nyt og en kultur, hvor vi hjælper og inspirerer hinanden.
Her får du mulighed for at udfolde din faglighed og sætte tydelige spor i en skole, hvor fællesskab, nærvær og kvalitet er i centrum, og hvor vi hver dag arbejder for at være den bedste lille skole med det store hjerte.
Om os
Kollerup Skole har 130 elever fordelt på 0.-6. årgang og ligger i naturskønne omgivelser mellem Jelling, Tørring og Vejle. Vi råder over gode fysiske rammer til både undervisning og fritidsaktiviteter inde og ude.
På Kollerup Skole arbejder vi med afsæt i Vejle Kommunes strategi for udviklende fællesskaber, og vi er basisskole med fokus på elevernes sproglige udvikling.
Vi kender vores elever godt og er optagede af at skabe de bedste betingelser for både trivsel, læring og personlig udvikling. Samtidig arbejder vi målrettet med at styrke elevernes robusthed og faglige kompetencer. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med Kollerup Børnehus, blandt andet om at skabe en tryg og sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med høj trivsel, dygtige kolleger og en ledelse tæt på hverdagen.
- Et stærkt professionelt læringsfællesskab med fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling.
- Et fælles pædagogisk fokus på at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger.
- En hverdag præget af glæde, engagement og hjælpsomhed, hvor vi både deler succeserne og tager hånd om de udfordringer, der opstår.
- En mangfoldig elevgruppe og et stærkt samarbejde med opbakkende forældre.
- Mulighed for at sætte dit pædagogiske præg på den fortsatte udvikling af vores SFO.
- Spændende og varierede arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at bringe hele din pædagogfaglighed i spil.
- Gode muligheder for faglig sparring, udvikling og medindflydelse på hverdagen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt og med start 1. oktober 2026 – gerne før.
Oplysning om startløn
Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Der skal medsendes dokumentation for uddannelse samt anciennitet
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har den senest torsdag den 3. september 2026. Vi forventer at holde samtaler mandag den 7. september 2026.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kollerup skole, Kollerupvej, 7300 Jelling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f0407039-bff3-42e5-88c0-17316499992c
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet