BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lærer søges til fast stilling på Skovagerskolen i Jelling
Om jobbet
Du har nu chancen for at blive en del af Skovagerskolens faglige og stærke fællesskaber. Vi søger en fagligt velfunderet, motiveret og erfaren lærer til Skovagerskolen.
Hvem er vi?
Skovagerskolen er Vejle Kommunes specialskole for børn med vidtgående psykiske og fysiske handicaps samt generelle indlæringsvanskeligheder, og skolen har pr. 1. august 2024 ca. 100 elever samt ca. 80 ansatte. På Skovagerskolen arbejder vi i høj grad tværprofessionelt. Vores selvstyrende teams består af både lærere og pædagoger, og dertil har skolen tilknyttet en psykolog fra TCBU, fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger.
Skovagerskolens pædagogiske grundlag bygger på tilgangen Low Arousal. Vi er optagede af at skabe et miljø, der giver plads til udvikling, og som støtter og inspirerer børnene til at lære og mestre. Gennem undervisning og specialpædagogik sigter vi mod, at børnene udvikler størst mulig selvstændighed i eget liv.
Hvad forventer vi af dig - Stillingen som lærer kræver, at du
- er uddannet lærer med en høj faglighed,
- kan gå forrest og tage beslutninger,
- Har en lyst til og gerne erfaringer med at arbejde med en strukturerende pædagogik der kan skabe forudsigelighed for eleverne,
- at du både formår at arbejde 1-1 med specifikke elever og være klasserumsleder for en gruppe elever,
- ser teamsamarbejdet som en naturlig arbejdsmetode,
- har stærke samarbejdskompetencer, og at du ser forældrene som en vigtig samarbejdspartner,
- er nysgerrig og åben over for egne og andres antagelser,
- kan arbejde reflekteret,
- har vilje til at arbejde vedholdende, tålmodigt og målrettet for at lykkes,
- kan tilgå vanskelige problemstillinger med en grad af lethed,
- er åben for at deltage i supervision,
- er overbevist om, at alle elever har et læringspotentiale,
- kan tilgå udfordringer analytisk og metodisk.
Det særlige ved Skovagerskolen er, at vi har højt til loftet, en uhøjtidelig og humoristisk omgangsform med fokus på kerneopgaven. Vi er en arbejdsplads med stærke værdier, professionalisme, forpligtende fællesskaber og gode kollegaer. På Skovagerskolen vil du blive udfordret og få mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Vi gør os hver dag umage for at skabe den gode arbejdsplads, og vi håber, at du vil være med på holdet.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Der er tale om en fast fuldstidsstilling med tiltrædelse
1. december 2024.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være Skovagerskolen i hænde senest torsdag den 24. oktober 2024. Vi holder samtaler tirsdag den 29. oktober 2024.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte viceskoleleder Helene Mikkelsen eller afdelingsleder Yves Hensen på tlf. 7587 1200.
Du kan også læse mere om os på www.skovagerskolen.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=eb49ebd6)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skinbjerg, 7300 Jelling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123270