Bliv ejendomsservicetekniker i ungt og dynamisk miljø i Jelling

dato

Er du klar til at blive en del af et levende og dynamisk miljø fyldt med unge mennesker? Brænder du for praktiske opgaver, sætter du en ære i at levere arbejde af høj kvalitet, og trives du med samarbejde på tværs af forskellige faggrupper – så er det måske dig, vi leder efter!

Ved Facility Service søger vi en ejendomsservicetekniker til en fuldtidsstilling på 37 timer med start 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Du vil blive en del af vores engagerede team i Jelling, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for studerende og ansatte.

Din profil

Vi lægger vi stor vægt på at reagere hurtigt og venligt på henvendelser, så vi sikrer, at både teknik og bygninger fungerer optimalt. Som ejendomsservicetekniker bliver du en vigtig del af den daglige drift, hvor du bidrager til, at studerende og medarbejdere oplever en service, der er både professionel og af høj kvalitet.

Vi benytter PC til registrering og opgaveløsning, så det er en fordel, hvis du er fortrolig med IT i dit arbejde. Du har evnen til at bevare overblikket, træffe velovervejede beslutninger og omsætte dem til handling – også når tempoet er højt.

Vi leder efter en profil, der matcher følgende:

  • Du har en relevant uddannelse som ejendomsservicetekniker eller anden teknisk baggrund
  • Du har erfaring med reparationer og ved, hvordan man bestiller eksterne leverandører til opgaver på matriklen
  • Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst, og du formår at planlægge og følge op på dine opgaver
  • Du har blik for helheden og kan handle hurtigt og effektivt, når situationen kræver det
  • Du er serviceminded og bidrager positivt til fællesskabet som en god kollega

Dine arbejdsopgaver

  • Drift og vedligehold af bygning og inventar
  • Reparationer
  • Interne flytninger

Forefaldende service- og administrative opgaver som fx fakturagodkendelser og håndtering af serviceaftaler

Opgaverne er en blanding af planlagt forebyggende vedligehold, mindre reparationer, assistance til projekter samt generelle opgaver i forbindelse med henvendelser fra husets brugere. Har du en teknisk viden om CTS-anlæg, ABA anlæg og videoovervågning er det en fordel.

Om os

I Facility Service er vi 44 medarbejdere hvoraf 2 har arbejdssted i Jelling. Vi er placeret på 6 lokationer, og vi består af ejendomsserviceteknikere, pedeller, kantinemedarbejdere, rengøring, bygningskonstruktører samt ledelsen.

Vi går op i, at alle er ansvarsbevidste, servicemindede og engagerede i forhold til opgaver og samarbejde.

I Jelling har vi ca. 800 studerende og 50 ansatte.

Ansættelse

Du ansættes pr. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Du vil blive ansat under Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mellem Finansministeriet og 3F.

Dit primære ansættelsessted vil være Stationsvej 4 i Jelling, men opgaver på andre af UCL’s lokationer kan komme på tale.

Vil du vide mere

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lars Nielsen på lani@ucl.dk.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, cv og andre relevante bilag via www.ucl.dk/job senest den 21. november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 48. Inden en evt. ansættelse vil vi indhente referencer, efter aftale med dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Stationsvej, 7300 Jelling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c28d4ee4-4fc0-419b-81ab-51abfcd50e53

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet