BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et solidt fagligt fundament og lyst til at gøre en forskel for vores unge og medarbejdere.
Om jobbet
Afdelingen Møllen er beliggende lige i hjertet af Fårupgård Ungecenter og rummer 2 huse med i alt op til 15 unge. Du har ledelsesansvar for ca. 25 medarbejdere og deler ansvaret for hele Fårupgård med den øvrige ledergruppe.
Du er som afdelingsleder ansvarlig for:
- Personaleledelse
- Arbejdsmiljø
- Faglighed
- Samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- Afdelingens økonomi
Afdelingen er normeret til 15 unge imellem 12 – 18 år. Målgruppen er kendetegnet ved at have forskellige psykiske problematikker, adfærdsforstyrrelse, ADHD og socio-emotionelle vanskeligheder. Dette bevirker ofte at de unge bliver særligt udfordret i livet af eks. kriminalitet, misbrug eller aggressiv og truende adfærd.
Vi arbejder med individuel behandling, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte unge, og deres udfordringer, så de får ro og plads til at arbejde med egne behov i en veldefineret struktur med høj grad af tydelighed omkring regler og rammer. Vi har skabt en afdeling hvor forudsigelighed, struktur og det relationelle arbejde vægter højt, så vores unge kan føle sig trygge, og hvor tillid og tæt kontakt til de voksne er en bærende del af miljøet.
På Møllen arbejder vi ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, hvor vi stræber efter at forstå og arbejde med de unges indre liv og relationer. Vi tror på, at alle unge har potentiale, og vores opgave er at hjælpe dem med at realisere dette. En central del af vores arbejde er udarbejdelsen af en STORM-model. Vi arbejder desuden med low arousal-tilgangen, hvor vi stræber efter at skabe et roligt og trygt miljø, der minimerer stress og konflikter. Vi tror på, at et lavt arousal-niveau er afgørende for de unges trivsel og udvikling.
Afdelingslederen af Møllen skal derfor have erfaring med målgruppen og gerne metoder til at kunne lede og udvikle medarbejdere til at varetage det pædagogiske behandlingsarbejde. Dernæst sikre kvaliteten i forhold til journalisering, dokumentation, skriftlighed, koordinering og vagtplanlægning.
Afdelingslederen skal bidrage til medarbejdernes trivsel og udvikling, samt et lærende og stærkt kollegialt fællesskab i afdelingen.
Afdelingslederen indgår i Fårupgård Ungecenters ledergruppe og er fællesansvarlig for udviklingen af det samlede center.
Afdelingslederen skal medvirke til et godt og dialogbaseret samarbejde med øvrige samarbejdspartnere både intern og eksternt.
Uden for almindelig arbejdstid indgår du i en turnusordning, hvor afdelingslederne på skift kan kontaktes af medarbejderne.
Om os
Fårupgård Ungecenter er en specialiseret døgninstitution for børn og unge i alderen 12-23 år med forskellige vanskeligheder af adfærdsmæssig, social og psykiatrisk karakter.
Vores fysiske rammer er en gammel herregård beliggende i fantastisk naturskønne omgivelser ved Fårup Sø i Jelling, en stor villa i Vejle og en afdeling i Brejning. Fårupgård består af 5 døgnafdelinger tilpasset forskellige målgrupper, samt en intern skole.
Som medarbejder bliver du en del af et stort og faglig kompetent fællesskab med dedikerede medarbejdere og ledere. Vi arbejder grundlæggende ud fra en mangfoldig forståelse af baggrunde for adfærd og har igennem de senere år implementeret en mentaliseringsbaseret tilgang, der bygger på en traumeorienteret forståelse af de unges udfordringer. Vi oplever, at målrettede indsatser i forhold til den enkelte unge kan skabe målbare og synlige resultater. På Fårupgård Ungecenter er det vigtigt for os, at alle medarbejdere er godt rustet til opgaven, - derfor får du som nyansat medarbejder tilknyttet en mentor, som vil støtte og guide dig gennem et grundigt introforløb.
Tiltrædelse 1. maj 2024 eller snarest derefter.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads, som har fokus på din personlige og faglige udvikling
- En spændende lederstilling på en stor kommunal døgninstitution i udvikling
- God faglig opbakning af socialrådgiver og psykolog
- En kompetent ledergruppe, som gerne støtter, guider og videndeler
- En afdeling med faglige, erfarne og stabile medarbejdere
- En velkonsolideret og velfungerende kommune, hvor der tænkes og arbejdes helhedsorienteret.
Arbejdstid: fuld tid – uden højest arbejdstid
Ansættelse 1. maj 2024 eller snarest derefter
Samtaler forventes afholdt:
12. marts 2024, hvis man går videre, benytter vi os af personprofilanalyse samt en 2. samtale der afholdes 19. marts 2024
Løn: efter gældende overenskomst og principperne fra NY LØN.
Ansøgningsfrist
7. marts 2024
Har du lyst til at vide mere?
Yderligere oplysninger kan fået ved at kontakte:
Forstander på Fårupgård Ungecenter, Claus Hejlskov Jørgensen: 30 65 21 99 eller Viceforstander Signe Drachmann 21 42 34 96
Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Børne og straffeattest
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=76f18848)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Fårupgårdvej, 7300 Jelling
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994645