Administrativ økonomimedarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for administrative opgaver, herunder bogholderi og systemer? Trives du med at yde god service og spille andre gode? Så er du måske vores nye kollega?
 Om jobbet

Du vil blive en del af Økonomi & Analyse, der er den centrale økonomiafdeling i Teknik & Miljø. Afdelingen har det overordnede ansvar for økonomi og styring i forvaltningen. Vi beskæftiger os med en bred vifte af opgaver som bogholderi, regnskab og budget – men vi løser også diverse administrative opgaver indenfor forskellige områder, og det er her, vi mangler dig!

Dine opgaver vil primært være at drifte og understøtte vores Materielgård indenfor bogholderi og administration samt agere sparringspartner, når du er godt landet i opgaverne. Materielgården har 100 medarbejdere inklusiv afdelingsleder og 4 teamledere. Dette indebærer, at du et par gange i ugen møder ind på Materielgården i Vejle og arbejder der, men din primære gang vil være på kontoret på Banegårdspladsen i Vejle.

Vi har en god holdånd i afdelingen, så vi hjælper selvfølgelig hinanden i mål med de forskellige opgaver, når opgaven kræver det.

Du får 10 dygtige kolleger, som primært arbejder med økonomi, systemer og processer.
 Om os

Vejle Kommune har fuld fart på udviklingen. Vi har en befolkningstilgang på ca. 2000 borgere om året, nye virksomheder flytter til, og flere boliger skyder op.
Teknik & Miljø er en effektiv forvaltning, der går foran i den strategiske og fysiske udvikling i kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.

Stabene består af 5 afdelinger – Økonomi & Analyse, Politik & Jura, HR Kommunikation & Support, Kørsel & Controlling samt Den Boligsociale Helhedsplan. Der er i alt ca. 80 dedikerede medarbejdere, heraf 5 ledere. Du vil opleve kompetente og topmotiverede kolleger, som ser sig selv som afgørende medspillere i forvaltningens ambition om at skabe rammebetingelser, der understøtter den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune.
Økonomi er placeret i afdelingen Økonomi & Analyse i Stabene. De to teams Digitalisering og GIS/DATA hører også til i afdelingen.
Vi er i alt 20 medarbejdere i afdelingen og har til huse på Banegårdspladsen 6 i Vejle.
 Vi tilbyder dig

En arbejdsplads med mange forskellige fagligheder i afdelingen og med mange ledere og kolleger, som ser frem til at samarbejde med dig. Vi sætter stor pris på at levere en god service i Teknik & Miljø og at være med til at skabe en god arbejdsplads, som sammen kan levere den gode service til den enkelte borger. Vi har et stort fokus på at spille hinanden gode i afdelingen og resten af forvaltningen, og du vil møde en forvaltning, hvor ledelsen prioriterer dette højt.

Vi har højt til loftet, og med frihed under ansvar får du en central rolle i at løse opgaver indenfor;

  • Alle typer af opgaver indenfor bogholderi – dvs. regningsbetaling og fakturering mm.
  • Administrativ support til ledere og medarbejdere på Materielgården
  • Datavedligehold af medarbejdernes ferie og fravær
  • Håndtering af fraværsregistrering, herunder afstemninger og øvrigt support
  • Ad hoc administration såsom opfølgning på sygefravær i systemerne

Du vil naturligvis blive oplært i de konkrete opgaver, da vi ikke forventer, at du har kendskab til alle opgaver.

Din profil:
  • Du har en uddannelse indenfor administration eller anden relevant økonomisk uddannelse
  • Du har flair for systemer
  • Du er fleksibel ift. opgaveløsning
  • Du er god til at planlægge din tid og overholde deadlines
  • Du er serviceorienteret

Hvis du tager offentlig transport, ligger kontoret i øvrigt kun 100 meter fra togstation og busterminal.
 Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling med 30-37 timer/ugen.
Der er mulighed for fleksibel arbejdstid indenfor rimelighedens grænser.
Stillingen er til besættelse 1. august 2023.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
 Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2023. Vi holder udvælgelsesmøde den 8. juni.
Vi afholder 1. samtale den 12. juni og 2. samtale den 15. juni 2023.
 Har du lyst til at vide mere?

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Ulrik Haahr Jepsen på mail ulrje@vejle.dk eller tlf. 3049 2953 (send evt. en sms og aftal et tidspunkt).
 Profilanalyse 

Vi benytter personprofilanalyse i forbindelse med ansættelsen.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=30318e20)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=30318e20&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834532

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet